- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
944

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - N. Neergaard: Bardenfleths Livserindringer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

hun havde vist den danske Sag Sympati. Med alt det passede
ogsaa hun saare slet for Kronprinsen. Hun kunde paa Grund af
sit svage Helbred og sine strænge Anstandsbegreber ikke deltage
i hans Farter og Fornøjelser, ti selv hvor disse i og for sig var
uskyldige nok, passede de dog saa godt som aldrig med den
Etikette, Prinsessen i sit stive mecklenburgske Hjem havde lært
at betragte som uundværlig. Prinsen var, siger Bardenfleth, paa
sin Vis venlig og forekommende imod hende, men det var i Reglen
paa en Maade, der syntes hende usømmelig og faldt hende til
Besvær. Et fortroligt og hjærteligt Forhold opstod der aldrig
imellem dem, og Prinsen begyndte snart igen at dyrke de gamle
Guder. Da han i Vinteren 1841—42 gjorde et længere Ophold i
København, kom han atter i et nærmere Forhold til Jfr. Luise
Rasmussen og kaldte hende — selv overfor Prinsessen — for sin
„Skytsengel". Prinsesse Mariane kom forholdsvis hurtigt til at
anse Situationen for haabløs, og i Sommeren 1842 rejste hun
hjem til sine Forældre, efter hvad det hed sig for at rekreere sig
en Tid i Hjemmet, men i Virkeligheden for ikke mere at vende
tilbage. Skulde man dømme efter et Brev, Kronprinsen under et
Besøg, han i Oktober 1844 aflagde i sin Hustrus Hjem, skrev til
Bardenfleth, ønskede han levende, at hun skulde vende tilbage til
ham og havde heller ingenlunde opgivet Haabet derom. Han
skriver saaledes, at han venter hende hjem til næste Sommer, for
at hun igen kan „indtræde i det hende bestemte huslige Moderliv,
som enhver Husmoder er skyldig sin Ægteherre" og tilføjer: „gid det
snart var den Tid, ti 11 lange Maaneder er det en lang Tid for
den at vente, som af Hjærtet elsker sin Kone. Gud vil give mig
Styrke til at udholde denne Skilsmisse". Efter Prinsens Liv baade
før og efter er man imidlertid berettiget til at antage, at Savnet
dog har været til at bære.

Banen var nu aaben for Jfr. Rasmussen, og denne kloge
Dame arbejdede ihærdigt og heldigt frem imod det Maal, hun
havde sat sig. Hun opgav sin Modehandlerindebutik i København,
flyttede til Odense og tog Ophold i Nærheden af Slottet. Kronprinsen
besøgte hende idelig, og til sidst fik hun endog Værelser paa
Slottet. Bardenfleth, som i 1843 havde ombyttet sin Stilling som
Hofchef med Stiftamtmandsembedet over Fyens Stift, søgte paa
enhver Maade at hindre, at Forholdet blev til offentlig Skandale,
men han beklager sig bittert over Kronprinsens Ligegyldighed
for hans og andres Forestillinger i denne Retning. Fra Kongens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0954.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free