Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Dr. phil. Georg Brandes: Indtryk fra Paris
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kun i de store, brede Træk lader fra nu af Parabelen mellem
Digtekunst og bildende Kunst sig forfølge. Der er et tydeligt
Slægtskab mellem Millets Landbomalerier med deres ædle og dog
jævne Idealisme og saa George Sands Bondefortællinger (La mare
an diable o. s. v.). Samme Følelse i Opfattelsen af Bonden, samme
Dvælen ved det i hans Liv, som er Simpelhed, hellig Enfold. Dog
staar her Millet med sit Kunstnerblik paa et højere Trin, ikke just
som Landskabsmaler, i hvilken Egenskab George Sand er fuldendt,
men som Menneskefremstiller; han er mere moderne, vover mere i
Retning af det udramatisk Simple.
Efter Sagens Natur er Landskabsgengivelsen et Omraade,
hvor Poesien vanskeligt kan kappes med Malerkunsten, og paa
dette Omraade er tilmed det franske Maleri mere overlegent end
noget andet i Europa. Malere som Th. Rousseau, Troyon, Corot,
Daubigny, Cazin, det er i Virkeligheden Frankrigs største Natur-
besyngere i dette Aarhundredes sidste Halvdel. Som Watteau var
det forrige Aarhundredes utvivlsomste franske Lyriker, saaledes
forbavsede disse uforlignelige Mestere paa en Tid, da under Kejser-
dømmet Literaturen blev stedse kløgtigere og stedse mere tilbøjelig
til Salonforherligelse eller til Iagttagen af den stygge Virkelighed, ved
Udbrud af en Naturfølelse og en Hengivelse i Naturliv som end ikke
naive Tidsaldre have kunnet opvise. Man maa ty tilbage til de ypperste
lyriske Naturbilleder af Lamartine for at finde noget, der i Poesien
kan "svare til Corots henaandede Landskaber. Lamartines Vers er
duftige og noget monotone som de. Som Dyrmaler blandt Digterne
lader Pierre Dupont sig sammenstille med en Mester som Troyon.
Hans over hele Frankrig sungne Sang om „de store, hvide Oxer,
mærkede med Rødt“ er naiv, bredt malende og dog fint stiliseret
som et Billede af denne ypperlige Maler. løvrigt er Dupont ikke
nogen Kunstner af samme Rang som Troyon eller de nævnte
store Landskabsmalere. Kun én af Digterne kommer i Højde med
dem, ja overtræffer dem maaske endog ved Stilens Storhed og
Magt som ved sit Væsens Mangfoldighed, det er Leconte de Lisle.
Han er født paa Øen Bourbon ud for Afrikas Sydøstkyst, men
Sydens og Nordens Natur er ham lige kær og han kender Frankrigs
Land og Jord saa godt som sin første Hjemstavns.
Leconte de Lisle har beriget den franske Lyrik allerede ved
den nye Landskabsverden, han har skænket den, Tropernes brænd-
ende haarde og yppige Natur. Frankrig er jo stort, der gives
foruden det fransktalende Frankrig et betagnesk, et provengalt, et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
