Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Dr. phil. Georg Brandes: Indtryk fra Paris
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
forud kender Max Klinger, ikke lidet om ham; han er maaske fra
først af friskere end Klinger, men staar rigtignok ogsaa ganske
anderledes end den unge tyske Mester Fare for at fortabe sig i
Rebus-Billedkunsten. Jeg har af ham set et Kvindehoved i en
Glorie, en Martyrinde — Smærien kunde Maleriet hedde —
uforglemmeligt i sit Udtryk af højtidelig, haabløs Sorg og den
stolteste Ynde. Et andet Billede hed Falden Storhed. Det fore-
stiller et mægtigt Mandshoved med rene Træk og lukkede Øjne
under hvælvede Laag, der modstandsløst lader sig synke i Havet.
Det er ingen Tilfældighed, at Redon ikke i Frankrig har andre
afgjorte Tilbedere end Huysmans og de faa af Ungdommen, der
følge ham.
I ren Almindelighed kan det vistnok siges, at Malerkunsten,
der i dette Aarhundrede i Frankrig paa saa mange Punkter lader
sig parallelisere med Literaturen, har paavirket Poesi og Prosa i
højere Grad end det Omvendte har været Tilfældet. Paa Roman-
tismens Tid forsøgte de fleste af Digterne sig som Malere eller
Tegnere (Hugo, Mérimée og Gautier ere Eksempler). Senere have
Brødrene Goncourt dyrket Akvarel og Raderekunst. En Ind-
flydelse, øvet direkte af Poesien paa Malerkunsten saaledes som
i Ary Scheffers og Delacroix’s Dage lader sig næppe mere spore;
men modsat kan det siges, at medens den aller nyeste franske
Poesi undertiden staar i Fare for at gaa op i Ordmusik, er en
væsenlig Del af den nyere franske Prosa bestemt ud fra rent
maleriske Synspunkter, og dens Overlegenhed over den tyske og
engelske beror for en stor Del derpaa.
Franskmændene er nu en Gang det nittende Aarhundreds
mest kunstneriske Folk. De skrive anskueligst og de male bedst.
Det er da intet Under, at synlige og aandige Udtryk for det
nationale Liv synes nærmere beslægtede i Frankrig end andensteds.
Georg Brandes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>