Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Dr. phil. Georg Brandes: Indtryk fra Paris
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
certen, og en Analyse af Farveindtrykket, der naa’r en hidtil uset
Skarphed; samtidigt i Literaturen (f. Eks. hos Bourget) et Sjæle-
studium, der uophørligt undersøger Følelser, opløser og findeler dem
i Følelseselementer for at forøge vor Indsigt i Naturen. Der er
en tydelig Analogi mellem Psykologer og Impressionister.
Enkelte (som Balzac) studere helst Sjælens store og simple
Minegange, andre (som Baudelaire) er forfinede indtil Sygelighed, dvæle
derfor helst ved sygelige Dyder og forrykte Laster, fordybe sig i
Sindssygdommenes underjordiske og hemmelighedsfulde Snigveje.
Atter andre søge overnaturligt aandige eller musikalske Virkninger
som de to aandsbeslægtede Kunstnere, Digteren Verlaine og Maleren
Wisthler.
Katolske Sympatier eller Sværmerier forenede med en Sanse-
lighed, der gaar til Forbrydelse eller til Vanvid, aristokratisk Hang,
Ironi, Satanisme, Mæthed ved Livet, Spleen og Menneskeforagt
møde os i forskellige Blandinger hos en Lyriker som Baudelaire,
en Romandigter som Barbey d’Aurévilly, en Novellist som Villiers
de l’Isle Adam.
Til den kunstneriske Bevægelse hos Aander som disse svarer
den Bevægelse i nyere fransk Malerkunst, der søger langt bort fra
Virkeligheden til det moderne Menneskes fantastiske Lune- og
Drømmeliv. En Maler-Raderer som Rops, hvis Rademaal frem-
stiller Vellysten, Djævelen og Døden — i en Stemning af uhyggelig
Attraa blandet med Rædsel for Tilværelsen — er i Slægt med disse
Skribenter. Herhen hører ogsaa en Maler som Gustave Moreau,
hos hvem alt foregaar gemt for den ydre Verden i Sjælens stille
Dyb. Han har malt Galatea, der fin og ung hviler nøgen mellem
skønne Søplanter i en Grotte, medens en uhyre Polyfem med dybt
Tungsind beskuer den sarte og luftige Skikkelse, der staar dobbelt
lys og let mod hans Kykloplegemes Jætteformer.
Huysmans, den bitre og dybe Særling i Literaturen, har
ved sin Lidenskab for at gengive den virkeligste Virkelighed i dens
aldrig ellers omtalte Plathed, med et Had til alt dette Hæslige, der
formeligt føles dirrende, saa stumt det end er, Berøringspunkter
med Maleren Degas, som næsten synes at afsky de smaa Kvinde-
mennesker, hvis nøgne Former og stygge Bevægelser han maler
med saa sanddru Kunst. Dog der er andre Partier i Huysmans’
Værker, som nærme ham til de store moderne Fantaster i Maler-
kunsten. Drømmene i hans Roman „En rade“, ere storstilet fan-
tastiske som Odillon Redons Malerier. Redon minder den, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>