Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Holger Drachmann: Ulf Brynjulfsens efterladte Papirer. Den første Kærlighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Først blev jeg dobbelt sky. I Hjemmet var det en „Skandale”,
med Advarselsprækner for mig og Kammeraterne. Saa fulgte et
Omslag hos mig. Halvlysets Verden og Halv-Verdnens magiske
Skær begyndte at øve sin Tiltrækning paa min Indbildningskraft.
Jeg forlod Maaneskinnet — jeg mødte en Verden af Lidenskaber.
Det var ikke mine Kammeraters galante Æventyr i den
lavere Sfære, som fristede mig, Jeg var for kræsen — eller for
‘-bange. Aristokrat har jeg altid været, og en „Nimbus” har jeg
’forlangt.
Der var en ung Mand, kun nogle Aar ældre end jeg, eneste
Søn af hvad man kalder „gode” Forældre; Faderen en højt anset
Embedsmand med privat Formue, var nyligt død, og Sønnen, der
vidste sig som Arving, havde fuld Lyst til at tage op paa Arven.
Han levede ganske aabenlyst i Forhold til en ung, smuk, pikant
Enke. De tænkte ikke paa at gifte sig; den unge Mands Moder
vilde absolut ikke tillade det, og den unge Enke havde kun Raa-
dighed over sine Midler imod at hun ikke indgik Ægteskab.
Hendes Mand syntes at have været en raffineret Libertiner af den
Slags, som ellers kun antræffes i udenlandske Romaner. Han
vilde pine hende endogsaa efter Døden.
Over de to unge, smukke livsglade Mennesker laa et Skær
af Romantik — for mig i det mindste. Vore Samfundsfilistre
saa’ Sagen anderledes. Men det æggede mig. Jeg kom til at
udgøre et ikke uvæsenligt Element i denne fri Ménages snævre
Kreds af Husvenner og Snyltegæster. At jeg ikke tænkte mig
selv blandt de sidste, følger af sig selv. Selskabet var ganske vist
blandet; der hørte et vist borgerligt Mod til at færdes dér. Jeg
vilde trodse, og jeg var Ridder om ikke for den anfægtede
Dyd, saa for den ilde anskrevne Frihed. Det unge Par lod Pengene
rulle, kørte, red, laa paa Landet, gjorde Rejser og Gilder. De
morede sig, og de satte Pris paa at andre morede sig med dem.
Min Melankoli begyndte at vige. Livslysten mældte sig; og saa
var det Halv-Verdnen, den forbudne! Romantikens Stjæme stod
over dette Liv..... derhjemme stod Konveniensens Moderatør-
Lampe paa Fru Mamas Dagligstuebord.
En Episode fuld af Taabeligheder — men ganske harmløs
for mit Vedkommende. Jeg kom i Grunden til at holde baade af
barn og hende; de holdt virkelig af hinanden, og den Forargelse,
de gav, var i hvert Fald usminket og aabenlys_______jeg vidste
anden Slags Forargelse, som blev dækket.
2*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
