Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Holger Drachmann: Ulf Brynjulfsens efterladte Papirer. Den første Kærlighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det gik et Par Sommere saadan. Unægteligt kunde jeg
have bestilt noget nyttigere — men paa den anden Side blev mit
Væsen slebent, mere elastisk, befriet for en Del Kejtethed og
navnlig for et æstetisk Hovmod, hvortil Drømmere i smaa, bor-
nerte Forhold gærne henfalder. At jeg kunde have taget dybere
Skade, indrømmer jeg. Men mine tidligere Kammerater da —
med deres Knejpeliv, deres Gadestævnemøder osv.? Jeg drak i
hvert Fald god Vin; jeg lagde mig efter Fransk og Engelsk, som
jeg radbrækkede i Selskab med Attachéer og Industririddere, hvis
ydre Form i hvert Fald modsatte sig Plumpheder og Sjofelismer.
Der var — i det ganske smaa — noget af et „Kærlighedshof"
ved dette mit Bekendtskab. Mine erotiske Poesier begyndte at
strømme friere, sundere, elskværdigere.
Vanskeligt er det for en Mand at finde Traaden, der holder
hans Indskydelser og Bevæggrunde sammen. Vanskeligere endnu
at bestemme de fine Traade i Ynglingealderens brogede Væv. At
føle sig, saa ung, som Renommist, det smigrer Forfængeligheden.
Utvivlsomt har det været smigrende for mig________og jeg nød den
Triumf at ærgre Familie og Slægtninge. Men væsenligst tror jeg,
at jeg fornam min erotiske Trang tilfredsstillet ved at leve saa
tæt op ad et Forhold, der ydede min Fantasi Næring uden at
sætte mine endnu barnlige Forestillinger om slet og godt paa
altfor haard en Prøve.
Senere hen, naar jeg tænkte tilbage derpaa, dukkede uvil-
kaarligt Begrebet „Skønhed" op for mig — Skønhed, som altid
er parret med Frihed. Ungdommen vil altid Friheden — men
det er ikke altid at den faar Skønhedsfornemmelsen med sig paa
sit Felttog imod Filisteriet. Familie og Slægt troede mig allerede
halvt fordærvet......og jeg har maaske ikke været saa nær ved
„Uskyldighedstilstanden" som den Gang.
Episoden endte. En Dag modtog jeg en Billet, skreven af
Daraehaand. Konvoluten havde en adelig Krone over Initialet.
Det var den unge Mands Moder, som bad mig om en Samtale i
hendes Hjem. Jeg anede Taarer, Bibelsprog og Fortvivlelse. Men
afslaa kunde jeg vanskeligt. Jeg tog min bedste Frakke og mil
fineste Slips paa og fandt mig staaende temmelig beklemt i hendes
Entrée. En alvorlig Tjæner i Sort tog mit Kort og mældte mig.
Ilun sad, sortklædt, i en højrygget Stol ved et ovalt Bord be-
dækket af kvindelige Haandarbejder, som rimeligvis gik til Bazarer
for Tjænestepigehjem og Bømehospitaler. I Sofaen, bøjet over sit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
