- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 8 (1891) /
21

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Holger Drachmann: Ulf Brynjulfsens efterladte Papirer. Den første Kærlighed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Arbejde, sad en ganske ung Pige, meget bleg og meget smuk,
ogsaa i Sort. Den ældre Dame rejste sig, tog min Haand og bad
mig sidde ned; samtidig gjorde hun en Bevægelse hen imod den
unge Pige og sagde: Det er min Niece, som er opdraget hos mig.
Hun er ganske som min egen Datter!

Jeg satte mig. Det var virkeligt en fornem Dame, jeg havde
for mig. Man kunde læse Sorg og Græmmelse i hendes Træk;
hun maatte have været en Skønhed som ung. Men det blev
hverken til Taarer eller Bibelsprog. Hun ytrede ingen Sorg over
Sønnen — den skinnede igennem af sig selv — kom ikke med
Bebrejdelser — dem følte jeg, som tyngede de paa mig selv.
Hun nævnede, at han som Dreng var kærlig og god — at hans
Fader maaske ikke havde taget ham rigtigt, snart forkælet ham,
snart revset ham for haardt. Saa døde Faderen, netop som

Drengen kom ud i Verden; og saa var der denne Formue!––––––

Hun gjorde Rede for den, som om jeg havde været juridisk Kon-
sulent; hævdede bestemt, at Rygtet langt havde overdrevet den.
Kun ved fornuftig Økonomi vilde Sønnens Fremtid kunne sikres

uafhængig ... vilde han fortsætte det Liv, han nu førte, saa––-

Her dirrede Læberne, og hun henvendte et Spørgsmaal direkte
til mig:

Kunde De ikke anvende Deres Indflydelse paa min stakkels
Dreng? De ser saa god og — jeg tror næsten hun tilføjede —
uskyldig ud!––-

Hun kunde ikke have taget mig paa et ømmere Sted_________

og alligevel hørte jeg kun halvt paa hende. Hele min Opmærk-
somhed var fæstet ved den unge Pige, som ikke sagde et Ord,
men hvis Blik jeg fomam indeni mig som en stum Inkvisitors.

Den unge Enkes Navn blev ikke nævnet; alligevel var det

hende, som beskæftigede disse to Kvinder........... det var ikke

vanskeligt at mærke. En af Livets Romaner begyndte at skrive
sig ind i mig.

Der var ikke meget at svare til den ældre Dames Bøn.
Jeg tror dog, at jeg svarede naturligt og taktfuldt. I hvert Fald
følte jeg ikke den Utilfredshed med mig selv, da jeg nu gik, som
da jeg kom. Jeg trykkede den fornemme Dames hvide, smalle
Haand; hun saa’ mig med et sælsomt forskende og tillidsfuldt
Blik ind i mine Øjne.

Tjæneren lukkede mig ikke ud; det gjorde derimod den
unge Pige — Jutta, som jeg hørte hende blive kaldt. Hun hjalp

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:03:50 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1891/0031.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free