Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Holger Drachmann: Ulf Brynjulfsens efterladte Papirer. Den første Kærlighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lidt betuttet over min Korrespondance. Bestandig kom der disse
tykke, vægtige Breve — samme Udskrift, Haanden lidt barnlig,
med store, aabne Bogstaver og de resolute Sving. Saa lod jeg
min Elskede adressere sine Breve til min skikkelige Tante,
hvor jeg fandt Trøst, Fortrolighed og — naar det kneb — Penge
til Bøger og Komediebilletter. Til Komedie og navnlig til Koncerter
listede jeg mig altid hen. Og jeg læste — uendeligt; men Jura
var det ikke. Fremmed Literatur — hultertilbulter — Shakspeare,
Scribe, Calderons Dramer og Henrik Ibsen, som den Gang lige havde
stukket sit store Hoved, med Kotelet-Skægget og de fast sammen-
spigrede Læber, op over den literære Horisont. Hos os var der
Dødvande — med en tungt lastet Sejler, som H. F. Ewald, i
aandelig Fragtfart mellem Filisteriet i Hovedstaden og Filisteriet i
Provinsen. Som den lille By havde sovet den første Morgen, da
jeg kom til Øen, saaledes sov Hovedstaden. Ingen truede med at
forstyrre Dvaskeriet og Selvgodheden. Ibsen blev knæsat som
»religiøs* Vækkelsesprædikant af Bredgade. Bjørnson færdedes i
Italien og havde endnu ikke forandret Signaler. Den russiske
Roman laa endnu under Sneen. Paa sin „0“ — ligesom Garibaldi paa
sin — levede Victor Hugo, som vore Dagblade kaldte et gammelt
Vrøvl. Den store „tavse* Imperator beherskede Frankrig — og
vor Journalistik. Boghandelen ernærede sig kristeligt af Martensen
og af Skolebøger. Blicher læstes af nogle jyske Libhavere. Carl
Baggers Jordpaakastelse var forlængst besørget af vor bornholmske
Saxo Grammaticus. Om Aarestrup vidstes intet andet, end at
han var død som Stiftsfysikus. Endnu vegeterede tre, fire af vore
»store* Digtere aflægs som Pensionister hver i sin Krog. Andersen
havde Guldsot, digtede ikke mere, men var paa europæisk Tournée
som Æventyrkonge. Ingen, der ikke netop var i Besiddelse af et godt
Konversationslexikon, anede noget om Socialisme eller Kommunisme.
At kunne stave Revue des deux mondes igennem oppe i Athenæum
— det var Toppunktet af Bredgades Dannelse. I Studenterfor-
eningen slog man Katten af Tønden og lavede — liderlige — Deviser
til Juletræet. Gudsfrygten var ikke særligt fremtrædende — men
heller ikke anfægtet i Nordens Athen. Officielt var man højkirkelig
— overladende Grundtvigianismen til Landsbyskolelærere. Ingen
faldt paa, at Byen trængte til nye Kirker — saa lidt som til Sæde-
lighed, Totalafholdenhed, Hundeskat eller indre Mission. Man
søgte at adsprede sig — som man altid vil gøre i en Hovedstad.
Politiken lod man nu engang som et nødvendigt Onde ligge „links*
TMoeren. 1801. 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
