Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Holger Drachmann: Ulf Brynjulfsens efterladte Papirer. Den første Kærlighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— hvor den laa i den gamle Suppedas mellem Bondevenner og
Doktrinære. Det var ikke „fint" at beskæftige sig med den —
heller ikke videre morsomt. Indenfor Voldene kunde Hund og
Kat saa taaleligt trives–––og udenfor Voldene laa der et lille
godt, fedt, frugtbart Land, som hed Danmark — hvorom der var
digtet og skrevet en Uendelighed af skønne Fædrelandssange, og
som Vorherre i det mindste af den Grund maatte have en faderlig
Forkærlighed for.
Man sov. At man slet ikke havde onde Drømme, vil jeg
ikke paastaa. Drømmene kom allenfals ikke frem i Skrift og Tale.
For mig var det en Søvn––––-og den irriterede mig slutteligt.
Foreløbig læste jeg alt muligt imellem hinanden. Kierke-
gaard i Selskab med Feuerbach, Strauss, Renan. Jeg læste dem
„æstetisk" — hvad vi Danske plejer. Men der blev hængende
Bider og Brokker, som foraarsagede mig alvorligt Mareridt. Ingen
Plan — ingen, som kunde vejlede mig! Jo, der var en tidligere
Lærer, en Mand, til hvem jeg saa’ op med ungdommeligt Sværmeri
lige fra Skolens Dage. Han havde lidt Skibbrud som Digter —
og var dog Digter. Miskendelsens, Isoler thedens, Selvkritikens og
Selvironiens Skærsild var bleven ham til Del. Vi var en lille tro-
fast Kreds, som gæstede hans altid aabne, fordringsløse Hjem.
Dér steg Guder op for mit undrende Øje............og naar han ge-
stikulerende med den lange Pibe, sammenrullet i et Hjørne af
Sofaen, med de korte Ben trukne op under den graa Slobrok, med
de af Trods, Begejstring og aforistisk Vid spillende brune Øjne
fæstede paa Fotografierne efter den milesiske Venus og Forums
Ruiner.... naar han saaledes æggede os til Modsigelse og ildnede
os til „ideel" Stræben ud over Koteri, Klikke, Døgnets Fraser og
Livets Daarskaber, imedens han kastede sine Sarkasmer og Citater
i Hovedet paa Disciplene .... ja saa kunde disse Disciple være
gaaet i Ilden for Mestren!
Men allerede paa den lange Vej hjem, gennem Vinternattens
Søle, fra hans afsidesliggende Bolig — allerede da begyndte det
hos mig at vaande sig efter en Plan, et ordenligt System — næsten
ligegyldigt hvilket. Kom jeg til ham ved Dagen, naar han var
træt af Skoleslid, lemlæstet af literært Hakkelseskæreri — saa
vilde han for det første give dette literære Sisy fusarbejde saavel
„etisk" som æstetisk Gyldighed. „Jeg lægger vor Guldalder-
Literatur tilrette for de unge Mennesker!" sagde han med Vægt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
