Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Herman Bang: Betty Borchsenius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
t
— Det gør ikke noget, svarte kun Lange. Folk maa bare
se hendes Ansigt — saa gaar det.
Sandelig har Lange kendt sine Folk. Ti saa højt elskede
hans Publikum hans unge Primadonnas Person og Ansigt, at del
i lang Tid slet ikke vilde se alt, hvad de i Virkeligheden dækkede.
Ti Tingen var: mens Aarene gik, modnedes der bag dette
Ydre en Fremstillerinde, hvis mindste Stræben var Stræben mod
et andet, et modsat Ideal af det, som var hendes Publikums og
som hendes Ydre endnu saa nøje dækkede. Der modnedes en
Kunstner, hvis Kunsts Sjæl var Sandhedskærlighed indtil Ubarm-
hjærtighed, og hvis hele Had tilhørte den forlorne og yndige
Sentimentalitet.
Mens Betty Guldbrandsen utrættelig arbejdede, var Virkelig-
hedssans bleven hendes afgørende Ævne. Hendes Talents Styrke
var hendes Skarphed i Iagttagelsen, en Iagttagelse, som, altid rettet
mod Livet selv, sikkert fangede menneskelige Egenheder og mæg-
tede at tolke dem som Karakterers Udtryk. Og hendes kunst-
neriske Maal var — bestandig støttet til og styrket af Iagttagelsen —
paa Scenen at gengive det sete som det var set uden den forvansk-
ende Forskønnelse.
Gengive det saaledes — mod alt og trods alt. Ti medens
hendes kunstneriske Egenskaber Dag for Dag tættere bandt hende
til den tro Gengivelse af Livet og hun blev vor Scenes kæmpende
Naturalist, forblev hendes Publikums Smag jo sentimental —
en Tilbeder af den fortyndede Romantik og Teatrets stereotype
Uvirkelighed.
Alligevel veg hun ikke. Hun sagde til sig selv, at hun skulde
fremstille de attenaarige Piger. Nu, vel, hun kendte da sin Vej.
Digterne — lad os kalde dem saaledes — gjorde hendes
unge Piger blege, uskyldshvide, som Violer bly, til Englebørn, der,
hvis de havde Vinger, fløj.
Men Betty Guldbrandsen vidste det bedre. Hun kendte dem
fra Livet; de Skælmer; og de var Skalke tilhobe: forfarne og snu
og kaade i Smug; fiffige og spottesyge og drilske i deres Mund;
overlegne, lumske, rigtig nogle Surmuler______
Saadan var de. Med ét Ord: de blonde Engle var ogsaa
Mennesker.
Og midt i Vaudevillen vilde Betty Guldbrandsen gøre dem
dertil ved, naar Forfatteren svigtede hende, at skabe dem i sine
egne Iagttagelsers Billede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
