Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Herman Bang: Betty Borchsenius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hun brød da først og fremmest med Ingenuens traditio-
nelle Manerer.
Paa Scenen var den unge Dame Ynden i Person. Naar
Ballettens Skønhedsbegreber satte Spor overalt, beherskede de
Vaudevilleelskerinden fuldstændig. Hendes Gang var de maskerede
Dansetrin, hendes Attituder de runde Albuers. Hun ventede ved
Tæppefald den lykkebringende fædrene Velsignelse i en Pose
som Columbines, der modtager den pailletbesaaede Harlekin af
Feens Haand. Den forlorne Yndighed trivialiserede hende og gjorde
hende saa virkelig som et Glansbillede. Saaledes var den unge
Pige paa Scenen. I Livet selv havde Betty Guldbrandsens Iagt-
tagelse længst lært hende, at den unge Pige gebærdede sig ganske
anderledes. Hun saa, naar hun øste af sin Iagttagelse, de unge
Piger i hundrede Bevægelser, Optrin, Situationer, som mildest talt
lod haant om al denne Yndighed fra Teatret. Hun saa dem kantede,
klodsede, kejtede, tunge, rigtig maladræte. Og hun indførte modigt
paa Scenen hele den Skare af viltre og af kluntede, af generte og
springske, af ugraciøse og af ranglede Pigebørn, som hun fra Livet
kendte, og hvis mindste Bevægelse var Kamp mod den Kunst-Mare:
Ballet Sandhedskærligt vovede hun paa et Teater, der mer end
noget laa i Armene paa abstrakte Skønhedsbegreber, selve det
uskønne, og hun brød med den vante Plastiks Skønhedslinjer for
at naa den varierede Mangfoldighed i Bevægelserne, som er Livet.
Hun skabte, saa at sige, en ny Plastik under en Kamp,
som blev hende saare vanskelig, fordi hun havde Fjender ikke
blot i Rollerne, men ogsaa i de kunstneriske Omgivelser, som
saa at sige smittede hende med alt det gamle. Og hendes egne
Teaterreminisenser, der mældte sig ved hvert Skridt, stillede for-
virrende alle sine mangfoldige Billeder af den falske Ynde mellem
hende og Maalet, som hun efterstræbte.
Med Bruddet med den traditionelle Plastik var desuden kun
det halve Arbejde gjort.
Ogsaa Diktionen var bunden af en lignende Teatermæssighed
som Plastiken, og Talens Natur var kvalt under et skønt Over-
træk af sødladen Monotoni. Ogsaa den skulde brydes. Betty
Guldbrandsen veg ikke, men gik ogsaa her sin afstukne Vej: hun
lagde Øret tæt til Livets Tale, som hun havde fæstet Øjet fast
paa dets Bevægelse. Hun vilde gennembryde den sceniske søde
Kvidren ved Hjælp af Livets egne hørte Tonefald. Det lyk-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
