- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 8 (1891) /
103

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - N. Neergaard: Fra den nationalliberale Guldalder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Flamme, da er det ham med al den Haan og Foragt, han har
slynget ud imod Menigmand, naar denne vilde gaa andre Veje,
end han anviste.* — Fra An dræ skiltes han i tidligere Aar,
fordi denne var ham for „optaget af den franske radikale Friheds-
og Lighedsretning*, og senere endnu mere, da Andræ under og efter
sin Ministertid „lidt efter lidt kom til at staa paa et aristokratisk
Stade langt, langt borte fra sin Ungdoms franskfarvede Friheds-
og Lighedsteori.* Birkedal bebrejder ham „den dybe Haan og
skærende Satire, der bryder frem hos ham, naar Talen er om
den saakaldte „uintelligente* Del af Folket og dennes Krav og
Længsler.* I begge Faser var Andræ iøvrigt efter Birkedals
Mening omtrent lige fjærn fra Forstaaelse af hvad „dansk Folke-
lighed* vil sige. — Birkedal havde jævnlig Rivninger med sine
nationalliberale Venner om disse Spørgsmaal, især med Martin
Hammerich, Knuth og Hall. Den sidste var dog efter hans
Skøn ubetinget den af dem alle, som havde mest Forstaaelse af
den menige danske Befolkning og i Virkeligheden stod den nær-
mest. Derfor har han ogsaa, siger Birkedal, i højere Grad end
nogen af de andre forstaaet „at ramme Instinktet hos Folket* og
rar med sin „danske Tankegang og Tonefald ... i sine Velmagts-
dage som en Gartner, der har en lykkelig Haand til Plantning*.

Stærkere endnu følte Birkedal dog Modsætningen paa det
rent nationale Omraade. Os forekommer de Nationalliberales
Udenrigspolitik altfor meget bygget paa Følelser og fantastiske
Forhaabninger, altfor lidt paa en rolig Afvejen af de virkelige
Magtforhold, og det er jo bekendt nok, at der heller ikke i Sam-
tiden fattedes Folk, hvis Dom var væsentlig den samme. Men i
Birkedals Øjne var Fejlen kun den, at man var altfor ængstelig
og forsigtig, ikke havde Tro og Tillid nok, ikke tilstrækkeligt lod
Følelsen raade. Og det var ikke blot, medens Begivenhederne
endnu var i deres Vorden og Fantasien kunde tumle med Frem-
tiden efter eget Tykke, at han rejste denne Anklage mod sine
Ungdomsvenners Politik, men det vidunderlige er, at han fast-
holder den den Dag i Dag. Det er ikke svært nu, efter alt hvad
de sidste 30 Aar har lært os, at se nøgternt paa den national-
liberale Politik overfor Tyskland, men saa meget des vanskeligere
forstaar man, at nogen har kunnet bevare sine yngre Aars fantasi-
rige Syn i den Grad uberørt af al den haarde Virkelighed, som
er gaaet hen over os. Her er i Sandhed en, som „intet har lært
°g intet glemt*!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:03:50 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1891/0113.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free