Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Vilhelm Møller: Teatrene. Aladdin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sige: en idealiseret Virkelighed. Med andre Ord, Kunstner-Ævnen
er virksom i ham. Ti Kunst er (Citat af Øhlenschlæger fra 1807)
„af lutter Virkeligt at sammensætte et Overnaturligt", en over-
skuelig, forædlet, harmonisk Verden. Just denne Kunstner-Ævne
er Lampens Aand; den er selve Aladdins kunstneriske
Ævne. I den storslaaede Allegori, hvor Lampens Slaver bygger, af
lutter Virkeligheds-Stykker, det overnaturligt harmoniske Trylle-
palads, dér bygger, ligefrem talt, Aladdin-Øhlenschlægers Kunstner-
Ævne den Digtning, hvortil samme Aladdin-Øhlenschlæger vil hjem-
føre sin danske Gulnare, sin poesibegejstrede Samtid. Og denne
Skaberkraft er af guddommelig Art. Ti Kunstværket er i det
Smaa, hvad Guds store Verden er i det Store, naar den ses af
Guds Øje. Kunstneren er en Slags Undergud, en Forløser, en
Guds Statholder paa Jorden, som (atter et Øhlenschlægersk Citat)
i Kunstværket kommunicerer Menneskesjælene „en sand hellig Nad-
vere". Herfra falder der Lys over den dunkle Scene med Rok-
Ægget i det trykte Dramas 5te Akt. Maaske foranlediget ved
private Domme over Digt-Cyklussen „Jesu Kristi Liv i Naturen"
(hvor hin Kunstnerens Forløser-Højhed betones vel stærkt) og med
Anvendelse paa sig selv varierer Digteren tragisk det gamle Folke-
Æventyr om Kærlingen fra Muddergrøften, som efter at være
bleven Pave vilde være Vorherre. Aladdins Ønske om Rok-Ægget
— det er Aladdin-Øhlenschlæger, der fra Lille-Gud vil være som
den store Gud, alle Verdeners Bygmester og Herre. ...
Artiklen maa nu nægte sig at paavise og forklare et Par
smaa Forskydninger i Opfattelsen af Ringens og Lampens Aand,
som har indsneget sig henimod Digtningens Slutning. Øhlen-
schlæger har vistnok baaret paa Aladdin længer, end man hidtil
har troet; Rytmerne, Udtrykkets Lethed og Lødighed, hele Sinds-
stemningen i de 3 første Akter gør det rimeligt, at de er und-
fangne eller nedskrevne kort efter Udgivelsen af „Digte" (December
1802), medens 4de og navnlig 5te Akt røber nært Slægtskab med
„Jesu Liv i Naturen* og „Langelandsrejsen" (1804—5). Hvor der
arbejdes længe paa et Kunstværk, nuanceres let Kunstnerens Syn
en Smule, dobbelt let, naar den digteriske Proces væsenlig bestaar
i at klæde Begreber, Abstraktioner, literære eller sociale Tendenser
i Menneskehud.— Og der er ingen Grund til at tale længe om Digtets
øvrige Personifikationer af Aladdinske Tilstande og Stemninger.
Aladdin har f. Eks. som 17 Aars Knøs været lidt uskønt ustadig
i sine Forliebelser; men efter at han er bleven sig sin Kunstner-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
