Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Cand mag. Jonas Collin: En Konflikt mellem J. L. Heiberg og C. Molbech
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det vilde være en Misforstaaelse, om Directionen betragtede
mit Brev som en Klage, og navnlig over Hr. Justitsraaden. Det
er ikke en Klage, men kun en Beklagelse. Directionen kan følge-
lig, efter min Mening, heller ikke komme i det Alternativ, enten
at antage eller afvise den; thi den gjør ikke Fordring paa
nogen af Delene, men kun paa at læses og overveies af Direc-
tionen, uden videre Følger, undtagen — som jeg haaber — den,
at Billigheden af min Beklagelse vil indsees, saa at jeg for Frem-
tiden ikke vil faae Grund til at gjentage den. Hvis der i mit
Brev til Directionen skulde findes noget Udtryk, som var tvetydigt
i det her omtalte Hensyn, saa beder jeg Hr. Justitsraaden om at
De, støttet paa denne min Erklæring, vil være af den Godhed at
berigtige det.
Deres Opfordring til en bestemt og nøjagtig Opgivelse af
ethvert Sted, som De har forandret i mine Manuscripter, er det
mig umuligt at efterkomme, da jeg har tilintetgjort alle de af mine
Manuscripter, som ere trykte. Det synes mig ogsaa, at det her
ikke kommer an paa en fuldstændig Opregning, men kun paa
nogle Exempler. Et Par, som just falde mig ind, skal jeg gjeme
anføre:
I „Seer jer i Speil*. Her bleve en Deel Vers forandrede,
fordi saadanne Ord, som staaet, gaaet, Træer o. s. v. vare
brugte som Eenstavelses-Ord, hvorimod Justitsraaden vilde have
dem brugte som Tostavelses-Ord. Efter min Mening er derimod
det Første rigtigt, det Sidste urigtigt. Hos Holberg scanderes
vel mange saadanne Ord som Tostavelses-Ord, men aldrig hos
vore gode Versificatorer, saasom Ewald og Baggesen; heller ikke
hos Oehlenschläger.
I „Kjøge-Huuskors“. Grønmeiers Monolog (45de Scene), hvori
Stilen var forandret heelt igjennem fra først til sidst.
I „Familien Riquebourg". En meget vigtig Replik af Rique-
bourg, hvori han taler til sin Kone om at de ingen Børn have,
var udstrøgen, foruden andre mindre Forandringer, hvori upaa-
tvivlelig vare nogle Misforstaaelser.
Forresten er her ikke Spørgsmaal om, hvem der har Ret i
sin Mening angaaende dette eller hiint omtvistede Sted, men kun
om hvorvidt der bør skee nogen Forandring i en Forfatters Ord
uden hans Vidende og Samtykke. Hr. Justitsraaden vil, som Lite-
ra tor, allerbedst selv kunne bedømme dette Spørgsmaal. Desuden
kjender De mig saa nøie, at De maa vide, jeg ikke er af de Paa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
