Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Februar
- Cand. jur. W. Behrend: Til Minde om N. W. Gade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
er død, have givet meget til, at jeg fra Tid til anden havde noteret
op, hvad han har sagt af genialt, djærvt, træffende og vittigt, jeg
havde da ikke behøvet som nu at kæmpe med min Hukommelse
for klart at mindes disse Ytringer, der ofte kunde kaste et helt
nyt Lys over en Ting, og som man, selv om man ikke var enig
i dem, maatte indrømme var Udtryk for en selvsikker og helstøbt
Personlighed.
h< *
*
Ganske tydelig staar for min Erindring den Følelse, der
fyldte mig, da jeg en Dag for godt og vel en Snes Aar siden
første Gang skulde besøge Gades Hjem. Det var en Blanding af
Stolthed og Benovethed, der imidlertid løb ud i en tom Flovhed,
da jeg i hele Huset paa Vestergade, hvor jeg mente Gade skulde
bo, ikke fandt nogen Dør med hans Navn paa. Helt ulykkelig stod
jeg da dér paa Trappegangen og havde mest Lyst til at løbe min
Vej igen, da kom en ældre, hvidskægget Mand med blaa Briller ud
af Døren paa 2den Sal, og jeg spurgte ham beskedent om „Kompo-
nisten Gade* boede dér. Jeg vidste den Gang ingen anden Be-
tegnelse for Gade end den berømte Komponist. „Skal du ind til
Professor Gade min Dreng, saa er det her*, lød det lidt skole-
mesteragtige Svar, og den gamle Herre, det var Musikhandler
Er s lev, Gades Svigerfader, der i mange Aar boede sammen med
ham, tog mig med ind. Lige saa tydelig som jeg mindes denne
lidt flove Introduktion til det Forhold U1 Gade, der senere skulde
blive saa betydningsfuld for mig, lige saa uklart et Indtryk har
jeg bevaret om Mesterens Personlighed fra denne Tid. Jeg saa
op til ham med ærbødig Sky og dristede mig aldrig til at tale
til ham. Dog tror jeg, at Gades Væsen den Gang kunde veksle
fra overstrømmende Lystighed til opbrusende Hæftighed, og jeg
har et dunkelt Indtryk af, at han kunde være hjærtelig imøde-
kommende, men ogsaa bidende afvisende og tilknappet, hvortil hans
stærke Utilbøjelighed til at slaa af paa sine ideale Fordringer,
til at gaa paa Akkord vistnok særlig bidrog. I mange Aar igen-
nem stod jeg saaledes Gade meget fjærnt, dels betragtede han mig
vistnok vedblivende som et Barn, dels var jeg usikker paa, hvorledes
en Tilnærmelse fra min Side vilde blive modtaget af ham. Kun
naar jeg om Sommeren var Familiens Gæst, (Gade boede i de Aar
paa Landet i Lyngby) havde jeg Lejlighed til at være mere sammen
med ham, og det var mig navnlig kært at være saa tidligt paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Oct 18 17:03:50 2024
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1891/0162.html
