Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Cand. jur. W. Behrend: Til Minde om N. W. Gade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Færde, at jeg kunde være hans Ledsager paa hans daglige Morgen-
ture i Sorgenfri Park. — Gade var allid glad, naar han færdedes
ude i Naturen. Som en Yngling løb han ned ad Bakker, standsede
hvert Øjeblik for at glæde sig over og gøre sin Ledsager opmærk-
som nu paa et mærkeligt Insekt, nu paa en Udsigt eller en smuk
Belysning. Det var navnlig det klare, milde i vor Natur, han
elskede, han kunde fryde sig over Solens Skin gennem Bøgebladene,
over Engenes Blomsterdække, derimod var en skyet og taaget
Himmel ham en Plage, og dog havde han en egen Morskab af
ligesom at finde Undskyldninger for Naturens Luner. Maaneskins-
aftener lokkede ham altid ud paa Vejene, og han kunde da gaa
og tale helt forelsket til „den kære Maane“. Men ejendommeligst
for Gades Glæde ved Naturen var det, at han nød den mest i dens
Enkeltheder, og at den tilfredsstillede ham mere, naar Menneske-
haand havde mildnet og ordnet den, end naar den optraadte i sin
mere storslaaede Oprindelighed. Derfor blev han heller aldrig ked
af Sorgenfri eller Slotshaven ved Fredensborg, hvor han tilbragte
Sommeren i sine senere Leveaar, og derfor var det sikkert rigtig
hvad han sagde, at han paa hver Morgentur i disse Haver op-
dagede nye Skønheder.
Sommeren var Gades Produktionstid. I Vinterens Løb var
der i praktisk Virksomhed i Musikforeningen, Konservatoriet og
Kirken lagt Beslag paa al hans Kraft, og pligtopfyldende som Gade
var til det yderste, slog han ikke af paa Fordringerne til sig selv
i Udførelsen af disse Gerninger. Ofte udtalte han, at hans Pligter
maatte gaa forud for „Fornøjelserne" og som en Fornøjelse, et
aandeligt Fornyelsens Bad, betragtede han sin Kompositionsvirk-
virksomhed. Til en ung Musiker, der efter Gades Mening kompo-
nerede for meget, som han paastod, fordi han ikke kunde lade
det være, sagde Gade da ogsaa betegnende nok: „Er Musen virkelig
saadan altid i Hælene paa Dem, jeg kan forsikre Dem for, mig
plager hun ikke mere, end at jeg godt faar hende til at tie, naar
jeg siger hende: Nej, nu har jeg skam andet at tage Vare, du
maa vente til jeg faar Tid". Dette maa dog nu ikke förstaas
anderledes end. at Gade ofte midt i det mest bevægede Sæson-
arbejde kunde fange Ideer til nye Værker og tale derom, sagtens
har han da noteret det nødvendigste straks, og det var da kun den
nærmere Gennemtænken af Stoffet og selve den musikalske Ud-
arbejdelse, han henskød til Sommertiden med dens Ro og friske
Indtryk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
