Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Cand. jur. W. Behrend: Til Minde om N. W. Gade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den Gang. I sine senere Leveaar vilde Gade aldrig have optraadt
som han gjorde den Aften.
For enhver, der kendte Gade nærmere, maatte det være
paafaldende, hvilken Forandring der i de senere Aar foregik med
hans Sindelag og Optræden. Alt som han ældedes, blev han mild-
ere, fordrageligere, mere skaansom i sin Dom, mere indrømmende
anderledestænkendes Ret. Han opgav derfor ingenlunde sit friske
Syn paa Livet eller sin Energi, heller ikke hans Karakters med-
fødte Hæftighed forlod ham ganske, men kom kun sjældnere til
Udbrud og aldrig saaledes, at den saarede nogen; lige til det sidste
bevarede han ogsaa den stolte, fornemme Holdning, som han, der
ellers var saa jævn og ligefrem, kunde paatage sig, naar det gjordes
behov og som i et saadant Øjeblik gjorde ham saa uforlignelig
imponerende: men han var ikke mere som forhen iskold og afvisende.
Det var ogsaa først i disse Aar, at jeg kom til at staa i
et ret inderligt Forhold til Gade. Mange og kære Minder vil jeg
bevare om de Timer, jeg har tilbragt hos ham i hans høje, lyse,
men saare tarvelig udstyrede Arbejdsværelse i Konservatoriebyg-
ningen, hvor han boede paa 2 Sal. Om Dagen lagde hans vidt-
strakte Virksomhed i Reglen Beslag paa hele hans Tid, men om
Aftenen havde han fri, naar han da ikke var optagen af at læse
igennem Partiturerne til Værker, der skulde opføres i Musikfor-
eningen (ogi den Retning var han som i alle Henseender utrolig
omhyggelig, selv Værker, han ofte havde dirigeret og sagtens
kendte ud og ind, saa han nøjagtig igennem og gjorde sine Be-
tegnelser og Notater til Vejledning ved Udførelsen: disse Partiturer
vil være af stor Betydning for den kommende Dirigent i For-
eningen) — og da kunde det hænde, at Gade stak Hovedet ind
ad Døren til Stuen, hvor jeg sad med hans Familje og vinkede:
„Kom lidt ind til rnig, der er noget jeg vil vise Dem*. Der var
ingen Kaldelse, jeg hellere fulgte end denne. Tit og ofte havde
Gade i saadanneØjeblikke egentlig slet intet „at vise mig*, men
han trængte blot til, medens han laa i sin Stol og rygende en
Cigar hvilede sig efter sin Dagsgeming, at meddele sig og høre
nyt. Og der var det forunderlige ved Gades Person og Tale, at
selv om man gik ind til ham nervøs, utilfreds, oprevet af en eller
anden Tvivl, saa forlod man ham ikke uden, at Samværet med
ham havde lagt en beroligende, dulmende Haand paa éns Sind;
man følte sig lettere, tillidsfuldere, saa mere overlegent paa Livets
smaa Kampe og dets Modgang, naar man trykkede denne herlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
