Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - V. Stuckenberg: Af et Æventyrdigt. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Yngling, smidig og ympesmækker,
staar hos den gamle, med Kinden rund
som Frugt i Modnen, med Valmuemund
og Haar som Skuldrene dækker,
med Øjne blaa som Disen, der blunder
bag Løvets Skygge, saa blege blaa
som de luftlinde Spind, der i Skoven staa
med dæmpet Solflimmer under,
en komblond Yngling med spæde Lemmer,
en halvvoksen Dreng med Hud saa skær
som det stille, solhvidt blinkende Kær
Skovens Ellepur gemmer.
Den gamle lukker de magre Hænder
over den unges buttede Haand:
— „tisben! min Dreng! du dyreste Vaand!
du Solfrugt af Vaarskovens Lænder!
Esben! mit Barn! drag ud! drag vide!
jeg vogted din Lykke, jeg hæged din Sjæl,
lagde dig Solglans vidt under Hæl,
at aldrig din Vaar maatte lide!
Esben! stænger dig Skovens Ege,
ligger dig Slettens Solplet for trang?
Skovens summende Dundrys-Sang
evig i Sinde dig lege!
Slettens Blomsteraande bedugge
evig din Sjæl! og Græshoppens Svirr,
Skovduens Kurren og Skovkildens Klir
fylde din Tankes Lukke!
Jeg lærte paa Slettens Sol dig at Ude,
idel Lykke jeg for dig spandt, —
større Lykke har Livet i Pant!
drag da, mit Barn! drag vide!
12*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
