Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - V. Stuckenberg: Af et Æventyrdigt. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af III Sang.
Fra de bævende Blade driver Regnen i Dryp,
og alle Skovens Stammer de skinne,
der pipper ingen Fugle, der pusler ingen Vind,
saa vaad og graa staar Dagen derinde;
langs Marken lister Væden, Smaagrenen hænger blank,
og tæt om Rod de Draabehuller brøndes,
det sorte Skovmuld suger de klunkende Dryp,
og Bundens Urter glinsende grønnes.
Dybt inde hvor et Bregnekrat i grøntkniplet Væv
omkring en frønnet Egestub sig skover,
dér ligger, med sit Hoved paa Stubbens vaade Rod,
i Regnens Dryssen Esben og sover.
Ned over hans Pande, hvor Haaret falder gult,
et lille Stubskud draabetynget vipper,
mens Bregner langs hans Side i dryppende Hang
vaadt bøjer ned de smalle Bladesnipper.
Han sover, med den ene Haand lagt tæt under Kind,
den anden ind for Hjærtet ligger stukket,
Panden er bleg, og hvid og vaad hans Kind,
Brynbuen glat, og Læberne lukket.
Da rasler det i Bregnerne, først hvislende fjærnt
som Vand der i en Sluse sagte syder,
saa nærmere, i Stigen, som en huggende Baad,
der Vej igennem Brændinger sig skyder.
Og frem for Stubben pruster en brun, en regnblank Hest
med Skum for Mule, Bidslet blodig skaaret
i Mulens Vig, og højt paa Ryg i sølvsy’t Saddelstol
en Kvinde, rank, med Ferbaret paa Haaret,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
