Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - V. Stuckenberg: Af et Æventyrdigt. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en knejsende Kvinde, i løvgrøn Jægerkjol
stramt rundet over Hoftens faste Bue,
med guldstukket Støvle og Trøjen silkeglat
om Brystets brede, buttetspændte Tue.
I Tøjlen hun river, for Stubben Hesten staar
og pruster tungt og hugger mod sin Bringe
den fraadende Mule, ryster Manken, saa skært
i Regnen Tøjlens Sølvbjælder klinge.
Hen over Hestehalsen hun bøjer sig let,
mens Dyret skraber Mulden med Hoven,
og fæster paa Esben to Øjne saa graa
som Regnens lette Slørluft over Skoven,
og drager sagte Aande, sidder bøjet og ser
paa hans Haar, paa hans Mund og paa det nøgne
vædeblanke Bryst i den flængede Vams,
— da aabner Esben langsomt sine Øjne
og ligger lidt og glipper og spiler dem med ét
vidt aabne op og rejser sig og kaster
sig hen for hendes Fod og borer sin Arm
om Skørtet med de vaade Silkekvaster.
— .Prinsesse! Prinsesse! — jeg har dig igen!"
— i Skørtefolden Esben stemmer Hagen —
.hvor var det ondt at jage mig fra Hytten med Spark!
aa du! jeg har længtes hele Dagen!
Du henter mig tilbage! — det brænder endnu
i mit Blod af din Silkehuds Varme!
hvor fint du har klædt dig! hvor stolt du ser ud!
Prinsesse! tag mig op i dine Arme!11 —
Hun retter sig og klapper den stampende Hest,
der pisker Krattets Bregner med sin Hale,
og stirrer paa Esben med sit spindelgraa Blik,
— .Hvem er I? forvirret er jer Tale!“ —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
