Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Skuespiller Elith Reumert: Under Julies Altan. Et Billede fra Teaterlivet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Vil De saa begynde,8 sagde Regissøren med Bogen
i Haanden, og med ét blev det ham klart, at Regissøren
rar hans Julie, den Lysets Engel, efter hvis Genkærlighed han
sukkede!
,De kommer ind fra Siden i Baggrunden,’ lød det fra en
anden Stemme derude i Mørket.
Han gik ud og — kom ind, og i Retning af Hofdamernes
Loge fandt han i Fantasien sin Elskede.
,0! Dér er Øst, og Julie er Solen!
Det er mit Hjærtes Dronning! O, det er
Min Elskede, — o vidste hun, hun var det!
Hun taler,––-dog hun siger Intet. Intet?
Jo — hendes Øje taler––––*
Efter den lange Indledningsmonolog sukkede Julie i Regis-
sørens overraskende Skikkelse:
»Ak!*
Og Romeo fortsætter:
„Tys — hun taler!
Tal atter, Lysets Engel!’
Og Lysets Engel talte, og han fik Svar, og Scenen var
til Ende.
„Naa,“ lød det ude fra Mørket — „saa faar vi Scenen i
Lorenzos Celle.’
Og Regissøren forvandlede sig med Lethed fra Julie til
Munken, og Scenen forløb uden Afbrydelse. Romeo kastede
sig i Gulvet, fortvivlet og rasende over Lorenzos tørre For-
standighed, og Julies Amme tænktes banke paa Døren, og Prøven
var forbi.
I Spænding og knugende Angest stod han i Kulissen og
ventede sin Dom. Efter nogle Minuters Raadslagning mellem de
tre Mørkets Mænd, viste de sig paa Scenen i Rampens fulde Lys,
og han blev kaldt frem.
„Jo — min unge Ven — det var ret flinkt, — De er
antaget!’
I samme Øjeblik følte han det svimle for sit Syn, og han
maatte anspænde alle sine Nerver for at staa oprejst. „Antaget!
Antaget!’ jublede det indeni ham, medens han stræbte efter at
bevare en vis behersket Ro i det Ydre. Himlens Porte vare nu
smækkede op for ham paa vid Gab, — det lød: kom ind, kom
TOikueren. 1801. 13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
