Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Skuespiller Elith Reumert: Under Julies Altan. Et Billede fra Teaterlivet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I Mørket derude i det store Rum sad tre Mænd, der havde
hans Fremtid i deres Magt. For dem var et Øjeblik som dette
kun, hvad der gentog sig Dag for Dag, — for ham stod Livet
paa Spil. Ligegyldige og kolde sad de maaske nu dernede og
mønstrede hans Person, som — det følte han godt? — havde
Hvalpens ungdommelig-kejtede Manerer, og som vistnok kun slet
passede ind i den stilfulde romerske Søjlehal, der for lidt siden
var dalet ned fra Loftet for at danne Rammen om hans første,
spæde Skridt paa de Brædder, der forestille Livet.
Som i Drømme stod han og ventede paa det skæbnesvangre
Øjeblik, da han skulde tolke Romeos Elskov for den tilbedte Julie
og Romeos rasende Harm mod Lorenzo, der vil fortælle, at der
er en Verden ogsaa udenfor Verona.
Elskov og Harm!
I de faa Minuter, der endnu var tilbage, vældede Tankerne
frem som hurtige Lynglimt i hans Hjærne.
Hvorledes skulde egentlig han kunne fremstille Elskov! Han
havde jo endnu aldrig elsket, elsket som en Romeo, — ja, for
Rektors Datter havde han nok sværmet en Smule, og hun havde
da ogsaa givet ham sin Kotillonssløjfe paa sidste Skolebal, — men,
drikke Gift for Rektors Datter! Aldrig i Evighed fandt han hende
det værd!
Og Harme, Fortvivlelsens Harme! Ja — hæftig havde han
tit været, stampet i Gulvet og knyttet Næven til Slag; men denne
himmelstormende Vrede, denne fraadende Ordstrøm, som Romeo
vælter ud over den skikkelige Munk, — hvorledes skulde han
finde Udtryk for den?
En Stemme fra Mørket derude foran ham satte en Stopper
for disse modløse Overvejelser.
„Ja — lad os saa begynde, — det er jo Balkonscenen og
Scenen med Munken, De har lært, — ikke sandt?’
„Jo — Scenen med Julie — og––––––-— “
Regissøren, der sendte ham et opmuntrende og venligt
Blik, kom hen og spurgte, om han maatte laane hans Bog.
Hvad vilde Regissøren mon med den? Og hvor blev Julie
af? Skulde han mon spille med den tomme Luft?
Han stod i Capulets Have, men dette var en Søjlehal, —
han stirrede efter Julies Balkon, — der var ingen, — men Julie,
Julie–––han maatte dog have sin Julie!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
