Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Vilhelm Møller: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fremstiller Gaudieben som en mager, afrakket, sølle Fyr med et underlig lille,
sammentrykt, sort Hoved. Man kommer til at tænke paa en Ravn med
studset Næb, og hvem Vind og Vejr og Sult og Nød og megen sur Svie oven-
paa simpel Glæde har kuet og sløvet og idiotiseret, saa den ikke har Sind eller
Sans mer for andet end for Æde og Drikke og hvad dertil hører. Forkommet-
heden, tænker Schram, har forvandlet den fordums snu Harlekin til en
Art vandrende mekanisk Statue.
Hr. Mantzius var en ny Jeronimus. En og anden havde maaske tænkt,
at ban skulde blive den nye Jeronllnus, det vil sige: at han skulde blive Prof.
C. W. Smiths Jeronimus fra 1858. Ti i sin Bog „om Holbergs Levnet* fra
1858 skrev Smith nogle Sider (S. 141 flg.), som var fulde af Fejlhuskninger,
Tilsnigelser, usikre Paastande og anden Uefterrettelighed, men hvis Alfa og
Omega var, at Jeronimus her var „den holbergske Tartuffe*. Og denne Op-
fattelse bragte saa Prof. Hoffory for et Par Aar siden for Lyset igen. Lad
os se lidt paa Sammenstillingen af Jeronimus og TartufTe. Holder man
ag til Stykket, som det nu engang foreligger, synes Lignelsen omtrent saa
trettende som den, hvormed vittige Hoveder i sin Tid morede sig, idet de kaldte
Estrup den danske Bismarck. Det er sandt, at Jeronimus giver „Himlens
Vilje’ Skyld for, at han vil snyde sin Stedsøn for en rig Brud. Men dette
himmelske Paaskud har han for det første ikl^e af sig selv, det har Brudens
Moder indgivet ham. Og dernæst (og det er det afgørende!) benytter han det
ikke et Sekund for at give sig Skin af „Hellighed*. Han overhovedet hverken
kilder sig selv eller søger at indbilde andre, at han er from eller devot. Nej
men han kalder sig, atter og atter, „en ærlig Mand*, og han vil gærne have
Verden til at tro, at han, „uden at rose sig selv, har saa nobelt et Gemyt,
som der kan ligge udi noget Menneske*. Dét altsaa er Stykkets Jeronimus: en
Mind, der stikker Folk Blaar i Øjnene, men ikke just religiøst Blaar, en
,mpmttur’, en Øjenskalk og Bedrager, men ikke just en hellig Øjenskalk,
en, Tartuffe’____En ganske anden Sag bliver det, om Jeronimus maaske alligevel
ikke er bleven spillet som en Tartuffe, med fromme Sæder og himmelvendte
Øjne og hele den falske Devotions tyrkiske Musik. Herom har vi ingen Tradi-
tion. Og selve Stykket (der jo for øvrig er kommet til os i lemlæstet Skikkelse)
løver intet tydeligt Fingerpeg. Det eneste, der kan siges, er, at Holbergs
Fingre tydeligt nok har kløet endog meget stærkt efter at komme i Lag med
dem, som dækker Skarnsstykker til med Himlens Kaabe. Selve Rosiflengius
f-Eks. — „den Guds Mand, der kan holde Spøgelser fra Huset* og som spiller
Dejagtig samme griske Rolle som Jeronimus, — selve Rosiflengius har jo „ex
professo lagt sig efter himmelske Sager* og beraaber sig, som Jeronimus, paa
Himlens Beslutning for at dække sin Rævestreg. Den mest oplysende Komedje
« dog „Philosophus udi egen Indbildning*. Her slaar Holberg tilsyneladende
efter Filosoferne; men den paafaldende og paafaldende omhyggelige Parallel-
iserenjned de „igenføde og qvint-es-sentierede Kristne* gør det ret rimeligt, at
Holberg har villet ramme Pietisterne. Filosof-Komedjen begynder nu nøjagtigt
som Komedjen om Jeronimus; atter her har vi en pengegrisk Fyr, der gaar
P*a Frierben under Paaskud af, at det er Himlens Vilje. Men saa glemmer
Holberg pludselig Griskheden og giver sig til at distingvere: mellem de Filo-
sofer (Kristne), som er „Øjenskalke*, og dem, „der virkeligen bilde sig ind, at
Jo er Helgener*. Og Stykket kommer til at handle om et Eksemplar af denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
