Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - *** Monrads Stilling i 1864
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Du véd, var jeg selv ogsaa senere en af Hovedmændene ved
Dannelsen af den danske Afdeling af den Nationalforening, som
v. Qvanten tillægger saa megen Vægt, Nordisk Samfund, hvad der
for saa vidt var naturligt, som der ikke fandtes nogen ivrigere
politisk Skandinav; men at det hele ikke skulde og fornuftigvis
ikke den Gang kunde have nogen umiddelbar praktisk Betydning,
vidste jeg altfor vel. Dertil forslog al vor Iver ikke og vilde vel
næppe have gjort det, om den havde besjælet hele Nationen.
Aldeles, jeg kunde være fristet til at sige, taabelig og latterlig,
men jeg vil foretrække at sige, aldeles udenfor Virkeligheden er
den Maade, paa hvilken v. Qvanten omtaler Monrads Stilling.
Paa det Tidspunkt stod jeg ikke i nærmere personligt Forhold til
Monrad. Men ingen, som kendte det mindste til ham og hans
Fortid, kunde tvivle om det Standpunkt, han indtog til Unions-
tanken. Ingen kan tvivle om, at han mente det, naar han i sit
Brev til Kong Carl talte om „den Lykke, der var bleven ham
beskaaren, fra Kongen at modtage den første Udtalelse af drøne
store og for begge Nationers Fremtid saa betydningsfulde Tanke*.
Saadanne yderligere Vidnesbyrd som Carlsens Optagelse i Ministeriet
og Plougs Sendelse til Kong Carl i Christiania med et Udkast til
Familietraktaten behøves ikke som Beviser for hans skandinaviske
Oprigtighed. At tale om at „demaskere* Monrad og det national-
liberale Parti, om at de ikke oprigtig vilde nogen Union, kun vilde
bruge den som Skræmmebillede for Udlandet o. s. v. hører ingen
steds hjemme. At v. Qvanten stod i særlig Forbindelse med
nogle yderlig politiske Radikale i København og aabenbar mis-
kendte deres hele Stilling i det danske Samfund, er ingen til-
strækkelig Undskyldning for hans fuldstændige Ukyndighed og
Misforstaaelse. Han tror, at Krabbes utidige Omtale af Unionsplanen
i den Norske Rigstidende var en Del af Monrads machiavellistiske
Planer. Krabbe stod ikke i fjærneste Forbindelse med Monrad,
men kom daglig til Balthasar Christensen, som Rosenberg antager,
ikke har holdt tæt. Monrad ønskede intet andet end Sagens Fremme,
men havde unægtelig nok af Vanskeligheder at kæmpe imod.
En Hovedvanskelighed var selvfølgelig den, at Sagen ikke
blev taget op af den svenske Regering. Monrad anmoder straks
Kong Carl om „saa snart som mulig at komme i officiel og fuld-
kommen hemmelig Forhandling med Deres Majestæts Regering om
Sagens videre Fremme.* Dette skete ikke. De Geer billigede Sagen:
men hvis Manderstrøm gjorde det, saa vidste man i alt Fald intet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
