Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - *** Monrads Stilling i 1864
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
derom. Da jeg en Gang senere spurgte Monrad, hvorfor han ikke
havde drevet stærkere paa Sagen gennem v. Qvanten, svarede han
mig, hvad der er ganske naturligt, at han ikke paa en Gang
kunde underhandle officielt med Manderstrøm og paa samme Tid
hemmelig bag hans Ryg.
At Sagen blev endelig opgivet, skal skyldes en Henstilling
i Monrads senere Brev til Kong Carl om at bevare Holsten i For-
bindelse med den ny skandinaviske Union. Rosenberg siger i sit
Brev af 19de Juni til v. Qvanten, at denne Henstilling blev gjort
i Henhold til Kong Christians udtrykkelige Ønske. Den blev aldrig
besvaret. Havde man i Stockholm villet og kunnet føre Sagen videre,
havde man selvfølgelig ikke dermed ladet det hele falde.
Det er ubilligt og urimeligt, naar man idelig bebrejder
Monrad, at han ikke handlede som om Kong Christian ikke eksisterede.
Paa samme Tid, som v. Qvanten for Sverigs vedkommende mener, at
Sagen var afgjort med Kong Carls Optagen af Tanken, taler man
med Hensyn til Danmark som om alt afhang af Monrad, medens
Kongen var ganske uden Betydning. Overfor Udlandet er dette
aldeles forkert, og det holder heller ikke Stik i de indre Forhold.
En Gang, da jeg spurgte Monrad, hvorfor han ikke i Skandinavismens
Interesse paa et vist Tidspunkt havde handlet anderledes, svarede
han mig, at han som en tro Tjæner ikke havde kunnet gøre det.
Alle Hensyn krævede, at der fuldt ud regnedes med Hs. Majestæt
Kongen. For den, der bar mindste Begreb om tidligere Stemninger
og Tilstande, er det al Ære værd for alle, at Kongen tog
Tanken om Unionen op saa fuldt, som han gjorde. Hvad nu
angaar den nævnte Henstilling om Holsten — det er ikke en Gang
opstillet som Betingelse, men som en Henstilling til Overvejelse —,
maa man dog erindre, at Kongen var Fyrste af Holsten, og at
man ikke uden videre kaster et Land bort, før det er nødvendigt.
Det var endnu hverken forlangt af Tyskland eller af det eventuelt
forbundne Sverig—Norge.
Det samme, at der maatte handles i Overensstemmelse med
Hs. Majestæt, maa ogsaa erindres, naar man bebrejder Monrad
bans Handlemaade under Londonerkonferencen. Tager jeg ikke fejl,
var det noget som 8 Gange, at Monrad i hele hin Periode satte
sin Portefølje ind. Man gør ikke dette hver Dag uden absolut
Nødvendighed. Dernæst arbejder man ikke sammen uden gensidige
Indrømmelser. Hvorledes det i det enkelte forholder sig, vil jo nok
on Gang blive oplyst, naar Statsraadets Protokoller blive tilgængelige.
15*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
