Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Dr. med. O. Wanscher: Nogle Bemærkninger om middelalderlig Kirurgi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fornemmelser: Lægen var for fin til at lægge sit Øre lige til
Patienten.
Endnu i 1742 maatte Kirurger som Morand, Garengeot og
Boudou finde sig i at have en Mediciner til Stede naar de gjorde
Stensnit, og det var i de Dage forhudt Kirurgerne at give deres
Patienter den Kost de fandt tjænligst, da „Le doyen“ Andry forlangte,
at .Fastereglementet først og fremmest skulde overholdes, enten
saa Patienterne levede eller døde derved’).
Først 1743 slog Befrielsestimen for Kirurgerne, det klerikale
Åag blev afkastet ved et Edikt af Ludvig XV. Fra nu af vare
Kirurgerne ligestillede med Medicinerne i Fakultetet. 1 Girodat’s
.Histoire de l’Académie de Chirurgie“ er Befrielsen symboliseret ved
en naiv Vignet: Man ser Kirurgiens Genius som en Kvindeskikkelse,
der er sønderknust og fortvivlet over, at en Barber, iført „robe
longue’ af Døden (med Le i Haanden) og selve Fanden (med Horn
og Flagermusvinger) føres hen for at tage Plads ved et Bord, hvor
Kirurgerne sidde forsamlede i Kollegium. Til hendes Trøst bringe
to Genier hende en stor Portrætmedaillon afLudvig XV. I Militærlæge-
verdenen holdt Striden mellem Kirurger og Medicinere i Frankrig
sig lige til 1857, da Forskellen paa dem ophævedes: indtil da var
Medici bedre lønnede end Kirurgi og havde en Slags Overhøjhed
over dem paa Hospitalerne.
Vi vende nu tilbage til Lægerne paa Guy de Chauliac’s Dage.
1 det 14de Aarhundrede havde vel Lægernes Anseelse begyndt at
lære sig noget og deres Kundskaber vare ogsaa steget noget —
dog intet i Forhold til deres Indtægter. Havde Betalingsforholdene
for været slette saa finder man fra denne Periode Læger, som ved
deres Praksis skabte sig fyrstelige Formuer. Et særligt godt Kup
gjorde Peter von Aichspalt, Biskop af Basel. Han blev af Hertug
Htnrik af Luxembourg i Aaret 1306 sendt til Pave demens I for
at udvirke at Hertugens Broder, Balduin, maatte erholde Kurfyrsten-
dømmet Mainz. Paven var just syg, da P. v. A. ankom. Gesandten,
der ogsaa var lægekyndig, tager hans Hellighed i Kur og, da det
lykkedes ham at helbrede ham, vendte han hjem som Kurfyrste
’) Andry rar nok Læge og Rektor for Akademiet; havde ogsaa udgivet flere
lægevidenskabelige Værker, saaledes i sit 80de Aar en Bog om Rygrads-
forkrumninger og deslige, hvori han første Gang brugte Navnet „Orthopædi*,
som senere har faaet Borgerret. — Dog paa Bunden og af Opdragelse var
han Præst og al hans Higen gik nd paa at blive Ærkebisp af Paris.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
