Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Dr. med. O. Wanscher: Nogle Bemærkninger om middelalderlig Kirurgi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
af Mainz til stor Skuffelse for Hertug Henrik. Dog denne holdt
gode Miner til slet Spil og Peter von Aichspalt hjalp ham da og-
saa senere til Kejserværdigheden. Jeg har ovenfor omtalt Cecco
d’Ascoli’8 sørgelige Skæbne, der viser at det ikke var ufarligt at
beklæde saa fine Stillinger som Hoflæger. En anden af samme
Avignon-Paves Læger, Jean d’Amont, blev beskyldt for at stræbe
sin Herre efter Livet ved at lave Voksbilleder i hans Lignelse og
gennemstikke dem paa farlige Steder. Det var hvad man kaldte
,envoutement“. Det var en meget udbredt Ting i Middelalderen
og kunde lige saa godt bruges til at kurere med som til at skade
med. Man kan nok tænke sig, at naar en Pave kunde tage sig
det nær at man lavede Voksbilleder af ham og stak Naale i dem,
saa maatte den mindre oplyste Del af Befolkningen kunne have
umaadelige Virkninger af saadanne Kure, og det har sikkert virket
fuldt saa godt som mangen Nutids hypnotisk Suggestion.
Om nu end Lægernes sociale Stilling havde hævet sig
betydeligt ved denne Tid, saa kan man dog ikke sige, at de nøde
almindelig Anseelse. Det er traurigt at se, hvordan Chaucer karak-
teriserer sin Tids Læger, og Petrarca kan næppe finde Ord der
ere haarde nok til at betegne denne efter hans Mening foragtelige
Klasse af Bedragere.
From Uvidenhed og fræk Charlatanisme er Grundtrækket i
de fleste af Datidens Lægers Handlen og Skriven. Lægekunsten
stod, som alle Udslag af Datidens Aandsliv, under Kirkens Herre-
dømme, modtog fra den sine Synsmaader og i sidste Instans sine
Ordrer. En Biskop i England havde henimod Aar 1300 befalet,
at naar en frugtsommelig Kvinde i hans Stift døde, da skulde
Fosteret skæres ud af Liget ved Kejsersnit, men, for at Barnet
ikke skulde kvæles, skulde Ligets Mund holdes aaben. Dette
Nonsens blev ved et Koncilium i Strasburg senere gjort til almin-
delig Regel for hele den katolske Verden. Antallet af dem, der
paa Grund af Underkure kunde gøre Fordring paa at erklæres for
Helgene, voksede saa stærkt, at Paven maatte fastsætte nye
Betingelser for at blive gjort til Helgen, f. Eks., Kuren skulde hel-
brede med ét Slag, Sygdommen skulde være absolut uhelbredelig,
og Midlerne, der anvendtes, maatte ikke kunne tænkes at have
virket paa nogen naturlig Maade.
Ved Siden af „envoutement“ stod Læren om „Signa-
turen* i høj Gunst i Forbindelse med Astrologi. Signaturen
lærte, at man som Medicin skulde anvende Plantedele, der havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
