- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 8 (1891) /
246

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Herman Bang: Rusland og Finland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og Folket er en Almue, der skal opdrages og vækkes. Fra neden
gaar denne Strøm, men runden af Landet selv arbejder den sikkert
og ustandseligt. Bag den svenske Skal vokser den sig stærk og
bred med dens Magt, der har hjemme i Landet.

Dens hele Program er: Eget Folk har Ret til eget Liv.

Dens Arbeide er Arbejde for finsk Sprog som Finners
anerkendte Maal. For finsk Historie som et Folks Historie. For finske
Institutioner, som særlige Indretninger, passende en særlig Races
Sæd, Overleveringer og Karakter.

Og Kampens Styrke er, at dens Kæmper vokser af selve
Jorden. Fra den Dag, hvor der først hos denne Almue var vakt
den store Følelse af at være et Folk, fødtes der ogsaa hver Time
dette Folk nye Mænd.

Den finske Bevægelse fik ikke blot Politikere. Den fik ogsaa
Historikere, Videnskabsmænd, Digtere. Den fik Mæcener, Opdragere
og Kunstnere. Og alle arbejdede de med de Undertryktes Fanatisme,
der gør et forbigaaende Martyrium let.

De arbejdede fremdeles — og det gjorde dem til en Tid
Arbejdet lettere — saa at sige i Kløften mellem det gamle og
det nye Herredømme over Landet.

Paa denne Side Svenskerne: de gamle Fremmede i Riget
med Aarhundreders Vane til at herske og Trang til at befale; paa
hin Side Russerne, en Slags slavisk Vagtpost i Landet, men en
Vagtpost med Gevær ved Fod.

Mellem disse to har Finnerne rastløst virket — indtil nu.
Og hin russiske Soldat, der var plantet midt i Landet, saa
ubevægelig til.

Den russiske Koloni — en Koloni af Soldater og Præster —
gjorde sig endogsaa synligen lille i Finland. Til det svenske
Selskab havde de russiske Officerer ingen Adgang. De gamle
Herrer betragtede med for akcentueret Mistillid de nye. Der lukkede
politiske Hensyn Russerne ude. Fra Finnernes demokratiske Kreds
holdt Slaverne sig selv borte. Der var der vel social
Uoverensstemmelse, som ikke var let at bygge Bro over.

Saaledes levede Russerne i Finland helt ene — et Slags
militært og præsteligt Hof, der omgav Generalguvernørens Person.

De paatrængte sig hverken det private eller det offentlige
Liv. De kun var der. Som de graa „fremmede Mænd“, der
virkede sært og hemmelighedsfuldt, mens de — ventede.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:03:50 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1891/0256.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free