- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 8 (1891) /
287

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April—Maj - Holger Drachmann: Nürnberg-Nürnberg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

en af Middelalderens Hemmeligheder, overfor hvilken vor Tid har
at tie og »filosofere".

Og nu er det, at du pløjer denne By igennem — med den
tilfældige Viden, du raader over, og med en umiddelbar Selvsynets
Glæde, der ikke bliver mindre, fordi du alt en Gang før har været
her, har set, har beundret.

Længslen drev dig herhid — Længslen efter Romantiken,
Poesien. Du krydser, som i et kendt Farvand, gennem disse Gader
og Gyder, over Broerne, over Torvene og Pladserne, hvor de
gothiske Kirkeportaler løfter sig, hvor den gothiske Fontæne ogsaa
løfter sig — Spir og Rosetter og Statuetter, Fantasi og Fantasteri
- medens Springvandet plasker og risler.

Overalt i denne, bag trodsige Taarne, Mure og Grave ind-
snævrede By, hører du Springvandsbrøndene plaske og risle. Frost
og Kulde synes forbi — Dagen er en klar Februardag, med Foraars-
bølger sitrende i den bløde Luft. Alle Stadens Fontæner har
faaet Ferie — de kan springe i Frihed — Vinterdækket er taget
af dem; kun en eneste, »der Tugendbrunnen" ved Lorenzkirken,
har beholdt sit Træhylster. Dydens Brønd — en figurrig Kom-
position med skønne nøgne Legemer, et herligt, i Bronze støbt
Kunstværk — maa ikke udgyde det blinkende Element af Kvinde-
brysterne. Er Byens Magistrat bleven saa forsigtig overfor de
Skønne? — kunde de nemt forkøle sig? — eller er »Frelsens Hær"
kommen til Staden, og skal Middelalderens naive, livsfrodige Kunst
andgælde for en moderne, aandsfattig Sekts Besøg?

Jeg skal intet ondt sige om Frelsens Hær — al den Stund
der er frit Slag, til godt Køb, paa dette Tidens Fænomen. Mid-
delalderen kendte ogsaa til støjende Ivrere, der vil indprente Tros-
inderlighed ved Hurraraab og Trumf i Bordet. Flagellanterne
efterfulgtes af Billedstormerne — og altid har Kunstens Skønhed,
Frihed og Klarhed sine svorne Modstandere i den lavpandede
Lægprædikant, for hvem Kunst og Skønhed er Fristelsen, hvorfra
der skal »frelses".

Men Menneskehedens dunkle Masser er en Dybde, som
Kunsten dog ikke lodder til Bunds; og naar Frelser-Generalen sender
sine Kohorter derned, saa kaldes der maaske en Funke, en Lys-

ning frem i Raaheden, Afstumpetheden, Elendigheden...........det

or Raastoffet, som den syngende Sekt bearbejder.........Kunsten

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:03:50 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1891/0297.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free