Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April—Maj - Holger Drachmann: Nürnberg-Nürnberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den føres op fra Byen; den gaar ganske rolig. Da den
ser sin Herre, vrinsker den højt. Han kærtegner den og svinger
sig op. Slunken ser han ud dér til Hest — med Barrettens
knækkede Fjer — den plettede og hullede Lansknægtdragt —
Livremmen uden Kniv og Sværd. Men fast sidder han, som groet
til Hesteryggen. Hans Øjne skinner; Dyret vrinsker og løfter sine
fire Ben som for at sige: kan vi ikke flyve tilsammen? Saaledes
rider han forbi Vagten og de stængede Porte — den indre Borg-
plads en Gang rundt. Og da han næste Gang passerer Bøddelen,
hilser han med fuldendt Anstand.......og Vagt og Slotsfoged ler
højt. Men tredje Gang slaar Hesten over i Gallop, og Dommer
og Skriver farer forskrækket til Side. Ridder Eppelin har bøjet
sig ned over Dyrets Hals og synes at hviske sin tro Skimmel et
Ord i Øret — et Navn–––––––-og nu! Hallo! — de dundrende
Hove slaar Gnister af Stenbroen — i næste Øjeblik er det østre
Brystværn naaet — Rytter og Hest svæver et Sekund i Luften —
et forrykt, et vanvittigt Spring...... Det er lykkedes. Foged
og Patriciere styrter hen til Brystværnet–og derovre paa den
anden Side af Graven jager Ridderen, dybt frembøjet over Heste-
halsen, i rasende Fart af Sted mod den nære Skov.
Undsluppen. Frihed! —
Den Dag i Dag vises Aftrykkene af Hestens Hove ved det
østre Brystværn. Jeg har ikke kunnet finde dem. Muren er meget
høj, Graven meget bred........Aftrykkene skal være der. Ingen
gammel Kone i Numberg, og ingen ung Pige heller, tvivler paa,
at Ridder Eppelin v. Gailingen vovede Springet og at det lykkedes.
Hans tro Skimmel bar ham — Middelalderens Pegasus fløj med
ham gennem Luften.
I fem Aar — siger Krøniken — vidste han at undgaa Ret-
færdighedens Arm; saa blev han paa et Strejftog atter fanget,
ført til Byen — og denne Gang „rettet* efter alle Kunstens Regler.
Seks af hans Staldbrødre fulgte ham i Døden, og alle lagdes de
paa Hjul og Stejle. Om hans tro Ganger og hans Elskede tier
Krøniken.
Men Sagnet fortsætter og uddyber: I fem Aar levede han
det frie Landevejsliv som saa mange af den Tids muntre Riddere,
hvis Len var for lidet til at føde dem selv og de mange Munde.
Han havde i sit Brød en Skare Lansknægte, Svende og Drenge —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
