Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April—Maj - Holger Drachmann: Nürnberg-Nürnberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ganske som Købmandsherren og Haandværksmesteren i Byen
hårde deres Svende og Drenge. Købmandsherren røvede paa sin
Maade — Ridderen paa sin. En saadan Ridder gjorde sit „Arbejde*
saa godt som nogen Laugsmester—stillede store Fordringer til sig selv
og sine Folk — tog fra de rige for at kunne give til de fattige —
rar æret og anset blandt sine Standsfæller, frygtet af Konkurrenter,
satte hver Dag sit Liv ind paa sin Haandtéring, døde en brat
Død og efterlod sig et berømmeligt Minde ned igennem Slægterne.
Købmandsfruen og Haandværkermatronen sad derinde i
Byen; — Ridderens Elskede sad der ude paa Røverreden. Fruen
og Matronen inde i Byen nød den Beskyttelse, som Samfundets
Vedtægter og Stadens Mure og Taame kunde yde dem — betrygget
ved Love, omgivet af borgerligt Velvære og Kunst____de kunde
blot ikke spasere udenfor Byen, det skulde da være under Eskorte!
Ridderens Elskede var henvist paa hans personlige Mod, hans
Skares Trofasthed og Aarvaagenhed — og saa paa Lykketræffet.
Naar hun om Morgenen omfavnede ham inden han kastede sig
paa Hesten — saa vidste hun ikke hvad Aftenen kunde bringe.
Bragte den ham uskadt tilbage — ovenikøbet med en opsnappet
Patricier — saa var der Fest. Men mange mørke Nætter sad hun
alene og lyttede, om hun gennem Stilheden eller gennem Vindens
Tuden kunde høre Lyden af de kendte Hovslag...........og saa
kunde hun tænke paa sin Barndomstid inde i Byen, da hun som
halvvoksen Pige, med de lange Fletninger susende om de kantede
Skuldre, løb op og ned i den snævre Gyde udenfor sin Fa’rs,
Haandværksmestrens Værksted. Uregerlig var hun, hidsig og
ellevild — og atter bly og „underlig* eflerhaanden som Skuldrene
rundedes og Kjolenederdelen blev længere. Hun ser for sig hele
den By, hvis ægte Barn hun er; og uden at tænke sig den som
.Poesien*, føler hun en hjemlig Glans og Glæde over sig ved at
erindre dens Gader, dens Torve, Springvande, Broer, Kirker, Mure
og Taarne. Og alt dette forener sig igen i hans Person — ham,
som hun maaske elsker og hader i Et. Ti det var jo den Tid,
da hans „Renommé* endnu tillod ham at færdes i Byen — ganske
3om andre Riddere, der laaner Penge til høje Renter hos Patri-
derne — at hun en Dag saa’ ham ride over Torvet forbi „der
schöne Brunnen*. Og fra den Dag maatte hun følge ham — som
Vaabensmeddens Datter fra Heilbronn maatte følge sin Ridder ...
TUikneren. ^ 1861.
21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
