Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April—Maj - Professor H. Høffding: Tvivlens Historie i den nyere Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
et Bevis kan der kun føres, for saa vidt som det successivt kan
paavises, at Fænomenerne faktisk ordne sig i saadanne regel-
mæssige Rækkefølger, som Aarsagssætningen fordrer. Et egentligt
Bevis er det ikke, da selve Aarsagsforholdet ikke kan iagttages;
hvad vi iagttage er kun Successionsforhold. Det er og bliver da
en Ejendommelighed for vor Erkendelse, at den fra først til sidst
arbejder med Hypoteser. — Dette vilde kun være Skepticisme,
dersom man ved Hypotese forstod en vilkaarlig Paastand eller
Indbildning. Men i de Hypoteser, som ligge til Grund for vor
Erkendelse, udtrykker sig selve vor Aands Natur, dens inderste
Trang, Trangen efter Enhed og Sammenhæng, dens Higen efter
ikke blot at fyldes med et rigt og mangfoldigt Indhold, men at
kunne ordne og beherske det. Spørgsmaalet er kun, i hvilken
Grad denne Trang kan ske Fyldest.
Dr. Starcke synes at mene, at selve det, at man endnu i
Filosofien taler om et Aarsagsproblem og om Vanskeligheden ved
at begrunde Aarsagssætningen, vidner om, at der endnu sidder os
for megen Skepticisme i Kroppen. »Lad os antage", siger han,
„at dette Spørgsmaal om Aarsagslovens Gyldighed ikke var kommet
til os fra en Tid, da man endnu ikke troede paa den; hvorledes
vilde vel saa Mennesket stille sig overfor hele dette Problem?
Vilde det saa ikke snarere være den, som rettede en Tvivl mod
Aarsagssætningen, der skulde bevise at have Ret til at tvivle,
end den, som troede paa den, der skulde begrunde sin Tro?"
Dertil maa svares, at naar det er Filosofiens Opgave at fremdrage
de skjulte Forudsætninger, som betinge vor Erkendelses Gyldighed,
saa er det jo ligegyldigt, hvem Bevisbyrden paahviler. Problemet
er der og maa behandles, hvad enten den enkelte Tænker nærmer
sig det mere fra den negative eller mere fra den positive Side.
Og Begrundelsen af Tvivlen er jo en Kritik af Troen, ligesom
omvendt, saa det gør ikke stort til Sagen, hvorledes man gaar
frem. Flere af de ældre „Skeptikere" staa som Forløbere for den
moderne Erkendelsesteori ved den Maade, paa hvilken de have
angrebet Troen paa Erkendelsens Principer.
Naar der tales om en Tid, der ikke endnu troede paa Aar-
sagssætningen, er dette en unøjagtig Udtryksmaade. Der har næppe
været nogen saadan Tid. Kampen for Tilværelsen driver til at
søge efter Aarsager for at faa Magt over Tingene, og en Trang i
den Retning ligger desuden i den menneskelige Bevidstheds Natur.
Selv i den vildeste Overtro ytrer denne Trang sig. Derimod har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
