Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April—Maj - Professor H. Høffding: Tvivlens Historie i den nyere Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
der været Tider, hvor man ikke til alle Fænomener antog naturlige
Aarsager. De forskellige Udviklingstrin i intellektuel Henseende
karakteriseres ved, hvilke Aarsager der anses for gyldige. Miraklet
strider ikke mod Aarsagssætningen, da det jo udtrykkeligt opfattes
som Virkning af en overnaturlig Aarsag. Hvad Kampen stod om
i den nyere Videnskabs Begyndelsesperiode, var, om der er naturlige
Aarsager til alt hvad der sker, det vil sige Aarsager, der selv kunne
paavises som virkelige Fænomener. Og Bevisbyrden tilfaldt her
saa meget mere dem, der hævdede de naturlige Aarsager, som
Paavisningen af disse Aarsager jo netop er Videnskabens positive
Opgave. Det gaar med de naturlige Aarsagers Princip, som det
gaar med Aarsagsprincipet i det hele: kun fremskridende Verifika-
tion er mulig.
Dr. Starcke hævder, at fordi vor Erkendelse er uafsluttet,
er den derfor ikke usikker, og han mener, at „den skeptiske
Holdning" i den moderne Erkendelsesteori hænger sammen med
en Forveksling af disse to Begreber. Og dog kommer hari selv i
samme Aandedræt (p. 236) til at udtale, at Erkendelsens Afslut-
tethed kun vilde have den Værdi at gøre dens Sikkerhed afsluttet.
Nu er det dog klart, at en Sikkerhed, der ikke er „afsluttet", ikke
er nogen fuld Sikkerhed. Et er det, at vi er sikre paa, at der kun
er én Vej at gaa for at vinde Erkendelse, et andet er det, hvor
langt denne Vej kan føre os. Dette vide vi ikke, saa længe vi
ikke have gaaet Vejen til Ende. Der maa stedse voves og haabes;
Afstanden mellem Ideal og Virkelighed paa Erkendelsens Omraade
vil ikke forsvinde. Deri have de gamle Skeptikere Ret. —
Foruden Problemet om Aarsagssætningen drøfter Forfatterne
ogsaa Problemet om Erkendelsens Forhold til Tingene og om For-
holdet mellem Sjæl og Legeme, for ogsaa her at ramme „det
skeptiske Drag, der gaar gennem vor Tids Erkendelsesteori." Jeg
kan her ikke gaa nærmere ind paa disse Punkter, skøndt det vilde
have sin Interesse. I det hele kan jeg desuden samstemme med
hvad Forfatteren udvikler angaaende de nævnte Spørgsmaal. Kun
tror jeg, at det er et „Stænk" af Spiritualisme, der gør, at han
slaar fast, at enhver Bevidsthedstilstand maa være et Atoms Til-
stand (skøndt, som han søger at vise, alle vore Bevidsthedstilstande
derfor dog ikke behøve at være samme Atoms Tilstande). Atomet
er et Begreb, som man har konstrueret for at anskueliggøre sig
hvad der foregaar ved de kemiske og fysiske Processer. Der gives
dog fremragende Fysikere, som helst ville være fri for det og
22*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
