Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April—Maj - Professor H. Høffding: Tvivlens Historie i den nyere Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
holde sig til at beskrive selv Bevægelserne eller Virksomhederne.
I ethvert Tilfælde har Naturvidenskaben intet at gøre med og véd
intet om, hvad der foregaar i Atomets Indre. Det er Forholdet
mellem Atomerne, disses Omlejringer og indbyrdes Tiltrækken og
Frastøden, der spiller en Rolle ved Naturforklaringen. Og det er
disse samme Processer, til hvilke Erfaringen viser os Bevistheds-
fænomeneme knyttede. Bevidsthedsfænomenerne hænge da sand-
synligvis sammen med hvad der foregaar mellem Atomerne, med
disses Omlejringer og Svingninger, ikke med mystiske Tilstande i
„selve* Atomerne. — Dog dette er noget, som kun en længere
Udvikling kunde give fuld Klarhed. —
Ikke blot paa Erkendelsesteoriens, ogsaa paa Etikens Om-
raade har ifølge Dr. Starcke Skepticismen endnu for meget
Raaderum.
Rousseau og Kant havde, som allerede omtalt, hævdet
Muligheden af en Etik paa rent menneskelig Grund. Men de over-
vandt, efter Dr. Starckes Opfattelse, dog ikke Skepticismen. Denne
ytrer sig hos dem — og senere i den hele rationalistiske Retning —
i en Disharmoni mellem Individets Natur og den etiske Fordring,
en Disharmoni, der bliver saa meget des stærkere, som ifølge Kant
den etiske Fordring udspringer af selve Menneskets Natur. Troen paa,
at det etiske vil bestaa og sejre i Verden, kan da kun fastholdes, naar
man tager Teologien til Hjælp og i den religiøse Tros Form slaar det
fast, man ikke kan begrunde ad Erkendelsens Vej. Kant opstillede
som bekendt i Form af religiøse Postulater af etiske Grunde
Antagelser, han i sin Fornuftkritik havde berøvet ethvert teoretisk
Grundlag. „Man tror,* som Dr. Starcke udtrykker det, „paa en
verdensstyrende Gud, fordi man alene saaledes kan værne om sin
Tillid til Moralens Magt.* Det er Manglen af et teoretisk Grundlag,
som giver denne Anskuelse en skeptisk Karakter.
Men ogsaa i andre moderne etiske Retninger finder For-
fatteren en lignende Disharmoni og Skepticisme. Baade Udviklings-
lærens Moral og Velfærdsmoralen have efter hans Opfattelse Skep-
ticismen i sig endnu. De begrunde Moralen fra Slægtens Synspunkt.
Men hvorfor skal den enkelte ofre sig for Slægten? Hvilket Motiv
skal afholde ham fra saa vidt muligt at udrydde eller modarbejde
de nedarvede Anlæg i Retning af Sympati og Samvittighed, han
maatte besidde? Med hvilken Ret fordres det af det, at det skal
opgive hvad det anser for sin egen Lykke, for at en Gang i
Fremtiden andre Individer kunne nyde deres Lykke? — Det nytter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
