Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April—Maj - Karl Madsen: Den fri Udstilling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sigt. Og de har noget udpræget kvindeligt i Følelsen og i Smagen.
Deres dekorative Holdning er fin og smuk; man mindes let med
nogen Vémod det stakkels forkludrede Frederiksborg Slot og drøm-
mer om, hvor god en Virkning en Række af den Art Billeder af
Konger og Dronninger kunde gøre i en af Slottets Sale. De er
stilfulde — efter hvad vore smaa Forhold og Størsteparten af mo-
derne Kunst har at byde paa. — Naturligvis kunde de uden Skade
være endnu mere strængt stilfulde og taaler i saa Henseende ikke
Sammenligning med de Arbejder af gammel Kunst, de lettest
bringer i Erindring. En mægtigere og rigere Stemning ejer disse
ubestrideligt ogsaa. Det Billede af Dronning Dagmar, der bedst
tilfredsstiller Fantasien, handler man klogest i at søge mellem Sten-
figurerne paa en gammel gotisk Domkirkes ærværdige Portal. Finder
man der i Helgenindernes Række en Kongedatter, en Himmelbrud,
h?is sarte, slanke, højfomemme Skikkelse fra Fodstykket, der dan-
nes af en lille sammenkrummet, lykkeligt overvundet Djævel, slynger
sig op i en Rytme, der minder om en smidig Plantes Bøjning for
en sagte Vind, en Figur fra hvis svaje Hofter Kjolen i brede,
skønne Folder strømmer ned i et Hav af glitrende Smaabølger om
den lille Fod, en Figur, hvis Hoved med Kronen over de ringlende
Lokker synes lytte til en Englesang, der lægger et eget Smil i det
alvorlige Ansigts store Øjne og synes fylde Sjælen med glødende
Attraa efter at bringe Himmerig ned paa Jorden, — ja, saa kan
vel nok en saadan Figur, graa som den er, eje en Farve, som
Guldet og den lyse Foraarssymfonie i Fru Slott-Møllers Billede ikke
overstraaler. — Og træder man fra Portalen ind i Kirken og bøjer
sig over de middelalderlige Ligsten eller betragter en saadan Grav-
plade, som den i Domkirken i Brugge, dette Mesterværk, som Ju-
lius Lange flere Gange har omtalt med saa dyb og saa berettiget
en Beundring og paa hvis omamentbroderede Grund der i strænge
Linjer er ridset stive Skikkelser med Krop og Arme hyllede i vide
Ligsvøb, mærkede med et bredt Kors over Brystet, den Gravens
højtidelige Dragt, hvis Flige falder ned over de slukte Øjne, medens
der fra Munden slynger sig lange Navnebaand, der synes vifte som
en klam Aande fra den Sjæl, der i Gravens Fængsel bier efter
Dommens Dag, — ja, saa kan vel ogsaa Fru Slott-Møllers Konning
Oluf synes lovlig spæd og lidt for meget lig en artig Dreng, der
staar forknyt, fordi hans Mo’er har skændt over hans Leg med det
gyldne Stads. Selv Konning Olufs nærmeste Konkurrent paa den
fri Udstilling, Hammershøjs Portræt, fremhæver noget vel indsmig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
