Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April—Maj - Karl Madsen: Den fri Udstilling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
rende, en Smule sødladent i Kongens Væsen, og en Smule vel
spillekortagtig i Billedets Stil, Hammershøjs Portræt er unægteligt
finere og betydeligere Kunst. Men Fru Slott Møllers Billeder er,
som sagt, i Ordets sande Forstand nydelige, det er ikke stor Kunst,
men god Kunst, og for den gode Kunst bør vi alle være oprigtigt
taknemmelige.
Disse to Tillægsord er rigtignok her nyligt bievne definerede
paa en noget anden Maade i Slutningen af Hr. Emil Hannovers
smukke Afhandling om Feuerbach. Til Idealernes og Drømmenes
Rige flyver den store Kunst, medens den gode Kunst beskedent
bygger paa Virkelighedens prosaiske Jord. Jeg tvivler ikke om, at
han er Mand for at give et aandfuldt Forsvar for denne sin Rang-
forordning, men den forekommer mig ikke betydningsfuld, og jeg
tvivler om dens Berettigelse. Han vil aldrig naa at overtyde Phi-
lipsen om, at Paul Potter ikke var nogen stor Kunstner. Den gamle
Jan van Eyek vil sikkert vedvarende faa Lov til at gælde for en
af Verdens største Kunstnere uagtet han, efterhaanden som hans
Kunstnerfysiognomi har vundet klarere Omrids, med stedse større
Tydelighed er fremtraadt som en Prosaist af det reneste Vand. At
der er Æmner, som ligger højt, og Æmner, som ligger lavt, vil
sikkert ingen nægte, men det synes mig ikke, at de Forfattere, der
har søgt at bestemme Kunstværdieme efter Æmnemes Værdier, har
bragt Sejerens Palmer hjem fra den gamle Strid om disse subtile
Materier. Da Oehlenschlåger 1807 udgav sine Nordiske Digie, skrev
han i Fortalens Betragtninger over det høje Maal, med hvilket lian
med „Baldur hin Gode* havde sigtet, de beskedne, simple og
sande Ord: „En Kunstner kan være stor i det smaa, en anden
liden i det store. “ De synes næsten trivielle saa træffende ere de.
Men i den Bølgegang med smaat og stort, der er Bevægelsen i
Kunsten, er de værd at huske. —
Aabenbart har Slott-Møller ikke haft saa meget Held
som sin Hustru til at naa sine Maal. I første Øjeblik skræmmer
de stærke Farvedosers skingrende Virkning i Portrætet af Frk.
Marie Brodersen, og saa stærkt, at man fristes til at føle større
Sympati for det danske Landskab, i hvis gyldne Kom Kunstneren
har tolket sin Glæde over Danmark med den fornøjelige Ungdoms
Uforfærdethed, men ogsaa med det utiltalende Hysteri, der begge
har ligget saa tæt forbundne i Flertallet af Slott-Møllers tidligere
Arbejder. Landskabet kan vel være meget smukt, og Storken, der
sejler saa let gennem Luften, er virkelig al Ære værd, men det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
