- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 8 (1891) /
355

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April—Maj - Cand. jur. E. Tybjerg: Nutidskrav til den borgerlige Lovgivning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

uovervindelige Antipati overfor den anden for tilstrækkelig
Opløsningsgrund.* Denne sin Billigelse støtter Menger derpaa,
at ,da Familien i vor Tid er det eneste Fællesskab, indenfor
hvilket man kan finde Følelser af Broderlighed og Opofrelse
praktiserede, have de besiddelsesløse Klasser ingen Interesse i at
rokke ved Ægteskabet, Familiens Fundament, ved altfor stor
Forøgelse af Skilsmissegrundene.*

Forfatterens første store Anke mod Udkastets familieretlige
Regler gælder derimod Reglerne om det ægteskabelige Formue-
forhold. Udkastet fastholder her det nu gældende tyske System,
hvorefter der gives Ægtefællerne frit Valg mellem flere (i Udkastet 5)
forskellige Ordninger. I Mangel af saadant udtrykkeligt Valg
gennem Ægtepagt skal imidlertid Særeje-Principet gælde, dog
saaledes, at Manden har Brugs- og Dispositionsret over det,
Hustruen indbringer i Ægteskabet, derimod ikke over det, hun
under Ægteskabet indvinder gennem sit Arbejde. Forf. paaviser
det for de fattige Klasser unaturlige i denne Ordning. Disse ville
nemlig ikke forstaa sig paa at oprette en passende Ægtepagt,
og Følgen vil altsaa blive, at Manden bliver Eneejer af sin hele
Fortjæneste til Trods for, at Hustruen her faktisk ofrer en stor
Del af sin Arbejdskraft i det fælles Hjems Interesse. I øvrigt
spotter Forf. med god Grund over, at Udkastet, »udelukkende til
bedste for de enkelte velhavende Fædre, der betragte det som en
af deres vigtigste Livsopgaver at sikre deres gifte Døtre den i
Ægteskabet medbragte Formue* ikke kan nøjes med mindre end
150 vidtløftige Paragrafer, medens mange vanskelige Spørgsmaal,
der ere af yderste Vigtighed for de videste Kredse i Samfundet,
afgøres med et Par enkelte ganske korte Regler.

Paa hele dette Æmne er der imidlertid ingen Anledning til
her at gaa nærmere ind. Dels er netop dette Spørgsmaal hos. os
blevet mere end tilstrækkelig drøftet i de senere Aar, dels turde
det maaske paastaas, at der i vor nugældende Lovgivning paa
dette Punkt næppe er saa grumme meget at rette. Vore Regler
ere som bekendt disse, at der i Mangel af anden Bestemmelse
indtræder fuldstændigt Formuefællesskab mellem Ægtefællerne med
udelukkende Dispositionsret for Manden, dog at Hustruen alene
har Dispositionsret over, hvad hun under Ægteskabet ved sit
Arbejde erhverver, men at der ved Siden deraf er den letteste
Adgang til ved Ægteskabets Indgaaelse at sikre Hustruens formue-
retlige Emancipation gennem Oprettelse af Ægtepagt (i den nyeste

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:03:50 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1891/0365.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free