Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April—Maj - Cand. jur. E. Tybjerg: Nutidskrav til den borgerlige Lovgivning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kamre, gjorde heller ingen Hemmelighed af, at det drejede sig
om at beskytte de Velhavendes Familie- og Formue-Interesser
imod de besiddelsesløse Klasser.
Den franske Lovgivnings Bestemmelse er saa iøjnefaldende
uretfærdig og ensidig, at den kun kan förstaas som en Reaktion
overfor en modsat Overdrivelse fra den revolutionære Lovgivnings
Side. Konventet havde nemlig ikke blot fastholdt Faderens i den
ældre franske Ret gældende Underholdningspligt, men endog
(1793) bestemt, at et uægte Barn skulde have samme Arveret
efter Fader og Moder som ægte Barn. At dette sidste er at gaa
for vidt, er klart. Saa længe Ejendomsret og Ægteskab bestaa
i deres nuværende Form, er en endog blot tilnærmelsesvis Lige-
stilling af de ægte og uægte Børn umulig, uden at rokke ved
begge Retsinstituter. De højere Stænder kunne derfor ogsaa kun
ved Straffe og Formuetab holdes tilbage fra de her omtalte
Overgreb.
Den tyske Retspraksis og de fleste Landslovgivninger staa
paa et ganske andet Standpunkt end den franske Ret. Med
særlig Berømmelse maa i saa Henseende den preussiske Landret
nævnes, hvis store Ophavsmænd her som i saa mangfoldige andre
Tilfælde have vist, hvor gunstig stemt de vare overfor de Fattiges
og Betrængtes Interesser. En Sammenligning mellem disse gammel-
preussiske Regler og det nye tyske Udkast er meget talende. Den
preussiske Landret giver nemlig ikke blot den uberygtede, ugifte
Kvinde eller Enke, som er bleven besvangret, Krav paa et efter
vedkommende Mands Stand og Formue afpasset Beløb, der dog
ikke maa overstige V* af hans Formue, men giver tillige i alle
Tilfælde Barnet et Krav paa Underhold overfor den formodede
Barnefader, dog at Beløbet ikke maa overstige, hvad Opdragelsen
af et ægte Barn koster Folk af Bonde- eller jævn Borger-
stand. Er endelig Besvangrelsen sket under Tilsagn om Ægte-
skab, nyder saa vel Moder som Barn de samme Rettigheder som
ellers Ægtekvinde og Ægtebarn.* Disse ilde sete Bestemmelser
bleve imidlertid, efter at det absolute Kongedømme i Preussen var
styrtet, og de besiddende Klassers Interesser fik et Organ i Land-
dagen, grundig ændrede ved L. 24. April 1854. Og i Tilslutning
til denne sidste Lov bestemmer nu det nye tyske Udkast, at Fa-
deren kun er pligtig at give Barnet et nødtørftigt Underhold
til dets 14de Aar, samt at som Fader anses den, der har haft
Samleje med Kvinden i den af Loven angivne Periode (mellem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
