Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April—Maj - Cand. jur. E. Tybjerg: Nutidskrav til den borgerlige Lovgivning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gyldighed for Sundhed, den Nedbryden af Æres- og Selvfølelse,
der i hele dette Forhold gennemsyrer Lovgivning og Tradition.
Spørger man saa om Grunden til, at Tyendets hele sam-
fundsmæssige Stilling staar saa langt tilbage i Forhold til den
fagmæssige Arbejders, saa er der med Skam at sige ingen anden
Forklaring deraf end denne, at, medens de sidste ved Organisa-
tion og Dannelse allerede danne en stor Magt i Staten og deri-
gennem have tiltvunget sig Respekt og bedre Vilkaar, saa har
den bedste og solideste Del af den i sin Almindelighed udannede
og uorganiserede Tyendeklasse med Taalmod og i Tavshed fundet
sig i denne stifmoderlige Behandling, medens den løsere og lettere
Del er gledet ud i en under disse Forhold let forstaaelig Demo-
ralisation.
Og spørger man, hvorledes der skal hjælpes paa dette
uværdige Forhold, giver, for saa vidt Spørgsmaalets juridiske Side
angaar, i første Række følgende Mengerske Lovforslag Svaret:
,Der skal tilstaas ethvert Tyende et bestemt Tidsrum til Søvn,
tfl Maaltider og til Besørgelse af dets personlige Anliggender.
Paa Indrømmelsen af et saadant Tidsrum kan der ikke renonceres
fra Tyendets Side. Overøvrigheden har Ret til, til Gennem-
førelsen af denne Bestemmelse, at udstede almindelige Forskrifter,
der kunne være forskellige for de enkelte Tyendeklasser og for
stedlig afgrænsede Distrikter.* Forf, føjer hertil yderligere følg-
ende Bemærkning:
„Den til Søvn og Maaltider bestemte Fritid maatte natur-
ligvis gælde for hver enkelt Dag. Derimod vilde Indrømmelsen
af en daglig kort Arbejdspavse til Besørgelse af personlige An-
liggender fremtræde som unyttig for Tyendet og ubekvem for
Husbonden. Her vilde det derfor være det heldigste, om Øvrig-
heden vilde forpligte Husbonden til at give Tyendet Eftermiddagen
fri en eller to Hverdage.*
Ved dette beskedne Forslag vilde allerede en hel Del være
gjort, for at hæve Tyendet fra et aldeles afhængigt Middel til et
selvstændigt Menneske. Knyttedes saa hertil regulatoriske For-
skrifter om de Rum, der maa anvises Tyendet til Bolig, og over-
tog endelig Staten selv Fæstevæsenet, „en formidlende Virksomhed,
hvortil den moderne Stat, som allerede for en stor Del har
Transport- og Efterretningsvæsnet i sin Haand, maatte være
særlig egnet,* vilde allerede noget af den værste Uhygge være
tagen fra dette Forhold, om end selvfølgelig endnu mangfoldige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
