Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April—Maj - Cand. jur. E. Tybjerg: Nutidskrav til den borgerlige Lovgivning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
enkelte Bestemmelser i Tyendeloven kunne ønskes omordnede til
Tyendets Gunst.
Af Mengers Forslag i øvrigt paa Obligationsrettens Omraade
skal endnu kun ét omtales, et Forslag, der gaar ud paa intet
mindre end at hæve hele det almindelige civilretlige An-
svars Niveau.
Overalt, hvor ingen nærmere Præcisering af Grænsen mellem
det retmæssige og uretmæssige foreligger, drages nemlig denne
Grænselinje for Tiden efter en allerede af Romerretten udviklet
Skabelon: det, som en »ordentlig Familiefader" (bonus pater-
familias) i det foreliggende Tilfælde kan antages at ville have
gjort, er det retmæssige, forsvarlige og ansvarsløse, hvad en saa-
dan ikke kan antages at ville have gjort, er retstridigt, forbudt,
Ansvar paadragende. Ser man nu imidlertid nærmere paa dette
retlige Fænomen, dette juridiske Normalmenneske, som skriver
sig fra en Stat, der anerkendte Slaveri-Institutionen og derfor
nærmest kun havde til Opgave at drage Ret og Skel mellem
den snævre Kreds af Besiddende indbyrdes, og ogsaa løste
denne sin Opgave paa strængt individualistisk Grundlag med
en vidunderlig Skarphed, Kulde og Konsekvens, saa finder man,
at det endnu den Dag i Dag bærer det tydeligste Spor af
sin Oprindelse, eller rettere sagt, at den moralske Udvikling,
som Menneskeslægten i de siden da forløbne halvandet Tusende
Aar er undergaaet, paa dette Punkt ikke har formaaet at sætte
noget som helst Spor i Civilretten. Menger præsenterer den
moderne bonus paterfamilias ved Hjælp af Citater fra Udkastets
Motiver paa følgende Maade: „Hvilket gyseligt Vrængbillede,
værdig til at skildres af en Juvenal eller en Dickens, er ikke
denne det tyske Udkasts ordentlige Familiefader. Lader den
ordentlige Familiefader nogen omkomme i Fare og Nød, skøndt
han let kunde hjælpe ham, saa kan han forsvare sig med, at en
ordentlig Familiefader kun vaager over sine og sit med Sam-
vittighedsfuldhed og Troskab (Motiv. I 379). Har han forført en
Pige, og denne forlanger Skadesløsholdelse, saa svarer han den
Forførte, „at hun trods Forførelsen ikke var berøvet sin Viljes-
frihed, men at den, som har indvilliget i en skadegørende Hand-
ling, efter dette Udkasts § 706 intet Skadeserstatningskrav har*
(Motiv. IV 914). Har en Arbejder i sin Tjæneste eller en Leje-
tager i en ussel Bolig mistet sin Sundhed eller Arbejdskraft, saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>