- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 8 (1891) /
391

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April—Maj - N. Neergaard: Talleyrands Memoirer. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

for maatte det nu undgælde, skøndt dets Anneksion var omtrent
ensbetydende med et Brud med England og en ny Verdenskrig.

Fra den tredje Koalitionskrig indeholder Memoirerne ad-
skillige interessante Træk. Talleyrand opholdt sig under de første
Krigsoperationer i Strassburg og fik her stadig Meddelelser fra
Kejseren om Tingenes Gang. Et af Brevene lyder i napoleonisk
Lapidarstil saaledes: „Jeg har faaet Efterretninger om hvad Mack
foretager sig; han marscherer, som om det var mig selv, der
kommanderede ham. Han bliver fanget i Ulm, den Pjalt". — Ved
Austerlitz var Talleyrand selv Øjenvidne, og især har Aftenen
efter Slaget gjort et uforgængeligt Indtryk paa ham. „Jeg ser
endnu*, skriver han, „Napoleon for mig, da han kom tilbage til
Austerlitz efter Slaget. Han boede i et Hus, der havde tilhørt
Fyrst Kaunitz, og dér, i hans Værelse, ja i selve Fyrst Kaunitz’s
Værelse modtog han i uophørlig Rækkefølge østerrigske Faner,
russiske Faner, Sendebud fra Ærkehertuger, Sendebud fra Kejseren
af Østerrig og Fanger, der bar alle Kejserrigets store Familiers
Navne.*

Men midt under dette imposante Skuespil hændte der noget,
som viste Medaljen fra dens anden Side. En Kurer ankom fra
Paris, og Napoleon bad Talleyrand om at foredrage de ankomne
Breve for ham. De interesserede ikke Kejseren synderlig, indtil
Turen kom til en Rapport fra Mme de Genlis om Stemningen i
Faubourg St. Germain. Hun refererede vidtløftigt de Udfald og
Sarkasmer, man i forskellige adelige Kredse havde givet til bedste
overfor Kejseren, og denne udbrød i det største Raseri derover.
•Han svor og rasede imod Faubourg St. Germain. „Naa, saa de
tror, de er stærkere end jeg, disse Herrer i Faubourg St. Germain;
ja vi vil faa at se, vi vil faa at se““. Og dette Raseri over, hvad
man i nogle for al politisk Indflydelse blottede Kredse sagde om
ham, kom blot faa Timer efter, at han havde vundet en afgørende
Sejer over Ruslands og Østerrigs Kejsere. Med Rette anfører
Talleyrand det som et af de mest slaaende Eksempler paa, i hvor
bøj Grad denne Selvhersker, der ingen Grænser kendte for sin
Magt, frygtede den offentlige Mening.

Den haarde Fred, der i Presburg blev paatvungen Østerrig,
var ikke efter Talleyrands Hjærte. Han vilde, man skulde benytte
Sejrene til at skabe sig oprigtige og paalidelige Allierede og ikke
til at ydmyge Modstanderne i den Grad, at de altid senere maatte
hige efter Oprejsning og Hævn. Napoleons Ordrer var imidlertid

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:03:50 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1891/0401.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free