Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April—Maj - N. Neergaard: Talleyrands Memoirer. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sagde han en Gang ved en saadan Lejlighed, „hvad de finder saa
fortræffeligt ved de Ord af den preussiske Dronning; De skulde
hellere tale om noget andet”. Talleyrand forsikrer, at han følte
den største Indignation over alt hvad han saa og hørte i Tilsit,
men han var nødt til at holde disse Følelser hos sig selv. Saa
meget kærere var det ham, at de ikke blev nogen Hemmelighed
for Dronningen. Den sidste Gang, han fulgte hende til hendes
Vogn, sagde hun til ham: „Der er kun to Mennesker, som er be-
drøvede over, at jeg er kommen her: det er mig selv og Dem.
De vil jo ikke tage mig ilde op, at jeg rejser bort med den Tro”.
I Tilsit tog Talleyrand den Beslutning at træde ud af det
direkte Tjænesteforhold til Napoleon; denne havde ogsaa tydeligt
nok vist ham, at han havde mistet Tilliden til ham, idet han saa
godt som helt undgik at benytte hans Hjælp ved Underhandling-
erne med Preussen og Rusland. Talleyrand følte sig overbevist
om, at den Politik, Napoleon nu var inde paa, vilde føre til hans
Undergang, og navnlig ansaa han Brødrenes Anbringelse som
Fyrster i Vasalrigerne for en stor politisk Daarskab, kun egnet til at
skabe allehaande Vanskeligheder og opirre Nabofolkene imod Frank-
rig. Efter Tilbagekomsten til Paris afgav han virkelig sin Porte-
feuille, men Napoleon ønskede dog ikke helt at skilles fra ham;
han udnævnte ham til Vice-grand-électeur, en anselig og indbring-
ende Sinekure, og forbeholdt sig i særlig vigtige Tilfælde at be-
nytte hans Tjæneste.
Et saadant Tilfælde kom i 1808 ved „den spanske Affære”.
Talleyrand saa klart, hvilken uhyre politisk Fejl Napoleon her
begik ved at forvandle en hidtil tro Allieret til sin uforsonlige
Fjende, men skøndt Kejseren længe og indgaaende raadførte sig
med Talleyrand om disse Ting, lykkedes det dog ikke at forandre
hans Synsmaade. I en usalig Stund havde han sagt de Ord:
.Inden jeg dør, skal mit Dynasti være det ældste i Europa”; især
var det ham en Torn i Øjet, at der endnu fandtes Bourboner paa
nogen af Europas Troner. Han havde ogsaa paa Grund af en
kortvarig truende Holdning fra „Fredsfyrstens” Side under del
preussiske Felttog sat sig fast i den Tro, at der, under vanskelige
Forhold, kunde være Fare for, at de spanske Bourboner vilde
vende sig imod ham, og dette maatte for enhver Pris forebygges.
I Forhandlingen med den spanske Kongefamilie og i hans hele
Fremgangsmaade overfor Landet viste han i ful des te Maal den
snigende Troløshed, som det var hans Stolthed at kunne anvende,
Tilskueren. 1891. 47
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
