Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Dr. phil. S. Schandorph: Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
var, frygtede han for et umiddelbart Flertalsherredømme, fordi
han fygtede Middelmaadighedens, Gennemsnitsdannelsens Bornert-
hed lige saa meget, som han afskyede et aandløst Adelskabs eller
et forstenet og egoistisk Kieresis Bomerthed. »Hvor havde man
ham?“ — Ikke paa bestemte, snævert afstukne Jordklimper eller
udskaarne Græstørvs Firkanter, men i de Regioner, hvor de store
Hymner klang, hyldende store Individer, hvor Aandens Sværdglimt
lynede og knitrede, hvor Menneskekraften udfoldede sig. Derfor
kunde han knæle for en mægtig Tyran som Napoleon I., ja endog
fantastisk tro paa, at Nikolaj I. af Rusland vilde være til
Gavn for Friheden, fordi Kraften selv i brutal Dyreskikkelse inter-
esserede og imponerede ham, som den interesserede og impone-
rede Honoré de Balzac. Lægger man nu dertil det rent artistiske
lunefuldt svingende, evig urolige Temperament, saa vil man let
forstaa, at Heine til Tider fuldt saa vel kunde torarge Frem- som
Bagstræverne. Der var intet, han foragtede og belo i den Grad som
Indskrænkethed og bjømeagtig Kluntethed, saa hellere katteagtig,
smidig Upaalidelighed. Hellere den troløseste Taagænger end den
plumt nedtrædende Saalegænger eller den kluntede Okse, som render
Panden mod Væggen! En Arielsaand, hvis Atmosfære var Lys
og Flamme, der vilde holde Lyset ind i mørke Schachter og glæde
sig ved dets Kamp medHaab omSejer i de mørke Gruber, en Aand som
vilde ægge, pirre, drille, selv om det kun var ved at kaste Snus i
Øjnene paa bredbenede Alvorsmænd.
Brandes stiller med fuldendt Mesterskab denne vidunderlige
Genius op for os, lader os se den fra alle Sider. I den Art Digter-
psykologi har Brandes næppe sin Ligemand i vor Tid. Det kan
være meget rigtigt, at han har lært baade af Sainte-Beuve og af
Taine — det vilde være en slem Literaturhistoriker og Kritiker i
vor Tid, som ikke havde lært af dem —, men han er ude over
Sante-Beuves stundum lidt pilfingrede Smaalighed og altfor store
Nøjsomhed, og — som Taine en Gang har sagt til mig — han
har og maa have et dristigere »vol d’oiseau*, fordi han behersker
saa mange flere Sprog, altsaa lige saa mange flere Literaturer end
jeg. Vil nogen saa bebrejde Undertegnede, at han har gjort
Brandes til en »større Aand* end Sainte-Beuve og Taine, vil jeg til-
lade mig blot at svare — bæh! — baade til de af Naturen dumme
og til dem, der »for tilfällets* Skyld stille sig dumme an, fordi de
kender deres Publikums Dumhed og ved, at »mit Speck fangt
manMäuse*, paa Dansk: »En dum Torsk bider paa en dum Orm.*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
