Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Dr. phil. S. Schandorph: Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jeg stiller ikke Brandes som Aand over Sainte Beuve eller
Taine — det kunde ikke falde mig ind — men han har den Fordel at
have saa store Forgængere, som han saa fuldt har forstaaet.
Klart staar Heine som den unge Romantiker, A. W. Schlegels
Lærling og Beundrer, der udvikles, idet han vokser Ud i
Følge sin ejendommelige Naturs egne Love, men stadig bruger
Romantikens stjæmespraglede Kaabe som Draperi om sin Poesi.
Ti ser den unge Heine forsøge sig som Bankier under sin Onkel,
den hamburgske Pengefyrstes Vinger, og naturligvis strande paa
det ynkeligste. Vi lærer ham at kende i hans første Forelskelser,
der ogsaa faldt uheldigt ud, og som frembragte den Kvindeforagt,
der paa en saa ejendommelig Maade lyrisk amalgamerer sig
med Trubadursværmeriet for Kvinden. Saa kommer han op som
en forsinket Student i Bonn og i det Göttingen, hvis Indbyggere
for hans Øje sondrer sig i de fire Klasser: Professorer, Studenter,
Filistre og Kvæg, uden at dog Grænserne skarpt kan drages. Han
bliver en Stund en farende Svend, kommer til Berlin, optages i
Vamhagens og Rahels Hus og observeres fint og forstaaende af
det geniale Ægtepar; skarpsynede og lydhøre for Aand, som de
var, anede de, hvad der boede i ham. Han bliver Hegelianer,
skriver daarlige Tragedier og gode Lyrika, lever et ikke synderligt
moralsk Liv, lader sig døbe, fordi de fleste honnette Leveveje synes
ham spærrede for en Jøde. Saa slaar han literært igennem med
„Buch der Lieder*. Som Eksempel paa Brandes’s haarfine Syn
paa Heines erotiske Lyrik tage vi hans Analyse af det af Alver-
den kendte Digt:
Auf Flugeln de? Gesanges,
besnærende ved det skildrede Indiens Karakter og ved Stemningens
fine Inderlighed.......
Simpel skøn er en Strofe som denne:
Es hQpfen herbei und lauschen
Die frommen, klugen Gazell’n,
Und in der Ferne rauschen
Des heiligen Stromes Well’n.
Tager man derimod Strofer som denne:
Dort liegt ein rothblilhender Garten
Im stillen Mondenschein,
Die Lotosblumen erwarten
Ihr trautes Schwesterlein,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
