Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Dr. phil. S. Schandorph: Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sammenstillingen mellem ham og Goethe er næppe funden end
følgende:
„Følelsen er hos Goethe renere og fuldere, Sprogets Musik
er simplere, medens Melodien hos Heine har ligesom en overdaa-
dig Instrumentation.
Det er typisk, at alt her hos Goethe (Brandes har sammen-
stillet Heines berømte Sang „An die Jungen* med de fire Linjer
af Goethe i „Nimmer sich beugen — Kraftig sich zeigen o. s. v.)
er større følt, men hos Heine mere moderne, mere blandet, lige-
som det metriske Udtryk er mere sanseligt indsmigrende, frem-
bragt af en paa alle Enkeltheder mere opmærksom Kunst.*
(Pag. 232 f.).
Del næste Afsnit: Heine og Aristofanes er særdeles aand-
rigt skrevet.
Dr. Brandes mener, at Heines Aabenmundethed paa det
kønslige Omraade har skadet ham mest i Efterverdenens Omdømme,
mener endvidere, at han ikke altid har været smagfuld her.
Men hvad er Smag? Har det 19de Aarhundredes snærpede
Smag ikke været en Hæmsko for en fri Udfoldelse af den komiske
Poesi? Højt dannede Mænd og Kvinder har og skal have Afsky
for det, der er gement, og det, som er frembragt for at lefle med
Dyret i Mennesket. Men en vittig, drøj og mægtig Skildring af
Dyret i Mennesket, saaledes som Aristofanes, Rabelais, Shakespeare,
Moliére, Holberg, Voltaire, Svvift har præsteret, er løftende
og befriende. Dr. Brandes slaar ogsaa et Slag for Komi-
kens Frihed. Han siger træffende, at Heines Aabenmundethed er
ganske nødvendig for den, der ikke blot vil omspænde det alvor-
liges Halvkugle, men det komiskes med. Det er meget rigtigt,
naar han fremhæver, hvor lidet moderne Poeter, som har brugt
den aristofaniske Komedies Form, navnlig til literær Polemik: Plå-
ten, Prutz og hos os Hauch, har været befrugtede af det centrale
i Aristofanes’s Aand. Det var pæne Folk, og Aristofanes var vir-
kelig ikke pæn. Hvis hans skikkelige, men ikke synderlig fint for-
staaende danske Oversætter, N. V. Dorph, havde udgivet de ari-
stofaniske Komedier, gengivne paa vort Sprog, i vor af pietistisk
Genopvækkelse og moralsk Snobberi befængte Tid, var han maaske
bleven stævnet baade for Blasfemi og Usædelighed.
Hvor gør det godt midt i den Pokkers højtidelige Literatur-
periode, hvori Heine levede, og hvorpaa Voltaires Ord: Jo mere
fordærvede Sæderne er, desto mere snærpede blive Ordene, passer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
