- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 8 (1891) /
461

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Dr. phil. K. F. Kinch: Erindringer fra Makedonien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

for Byen. Længst ude paa Halvøen findes en lille, men god,
naturlig Havn (nu: Marmara), der nu benyttes som Nødhavn paa
Sejladsen mellem Strymonbugten og Archipelagus. Ved Indsejlingen
til Havnen ligger en lille 0. Det er denne Havn med tilhørende
0, Strabon omtaler som beliggende ved Stagejros, og denne
Overensstemmelse viser bedst, at Byens Beliggenhed er rigtig
fondet.

Aristoteles var født i Stagejros i Aaret 384 f. Kr. Selv
omtaler han i sine Skrifter kun lidet sin Fødeby, og det er sand-
synligt, at han tidligt forlod den, da hans Fader Nikomachos,
fra hvem han arvede sin Kærlighed til Naturvidenskaberne, blev
kaldt som Læge til den makedoniske Konge Amyntas den andens
Hof. Kort efter blev Byen tilligemed en stor Del af Byerne paa
Chalkidike ødelagt af Philip og henlaa i Ruiner, indtil Aristo-
teles af sin store Discipel Alexander fik Tilladelse til at gen-
opbygge den.

Efter Terrænforholdene at dømme kan Stagejros kun have
ræret en ringe Stad; dette stemmer med en Oplysning, som vi
fra anden Side have om den. Da i det 5te Aarh. f. Kr. Byerne
paa Chalkidike hørte til Athens Hegemoni, var den sat i Skat i
næstlaveste Klasse og betalte aarlig kun 100 Drakmer, medens
Akanthos udrede et atten Gange saa stort Beløb. Foruden at
være liden laa den i en Afkrog af Chalkidike, vanskelig tilgængelig
undtagen fra Søsiden og langt borte fra Videnskabernes Centrer.
Men der er næppe nogen, som kan besøge Egnene ved Stagejros,
uden at bemærke, at Naturforholdene maa have været i høj Grad
fremmende for det Studium, som Aristoteles og hans Familie
dyrkede. Naturen i hele det østlige Chalkidike, og ikke mindst i
Egnen ved Stagejros, er lige saa skøn som rig paa Modsætninger.
Indenfor Havet med dets Øer og stærkt bugtede Kystlinje ligge
Sletter med Lavlandets Produkter, over Sletterne Bjærge og
Højdeplateauer med Skove, Græsgange og Bjærgværker. Bag
Bjærgene ligge endelig mod Nordvest store Indsøer, omgivne af
Enge og Kornmarker. I denne Natur med dens forskelligartede
Højde- og Jordbundsforhold, med dens mange vanskelig tilgængelige
og uopdyrkede Strækninger findes en Plante- og Dyreverden, hvis
Rigdom maa være enhver Fremmed paafaldende og som selv
Egnens nuværende Beboere fremhæve som en Mærkværdighed.

Egnen ved Stagejros, der har frembragt en af vor Civilisations
største Mænd, er i vore Dage bleven et berygtet Tilholdssted for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:03:50 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1891/0471.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free