Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Dr. phil. K. F. Kinch: Erindringer fra Makedonien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nuværende Nizvoros store Omraade, havde længe gaaet paa Spor
efter Ruinerne; paa sine Ture omkring i Mark og Skov havde
han ogsaa mærket sig et og andet og gik og længtes efter, at der
endelig skulde vise sig en Europæer, til hvem han kunde meddele
sig. Vi red da en Morgen af Sted for at undersøge nogle af ham
fundne Ruiner. For at naa der hen maalte vi først op paa
Bjærgryggen, der løber Nord om Nizvoro, og derfra ned igen ad
Bjærgets nordlige Side, til den Bugt, som Nizvoros Halvø danner
med Kysten mod Nord. Vejen er stejl og besværlig; ofte kunde
vore Muldyr næppe faa Fodfæste, og dog skulde Xerxes her have
ført sin næsten to Millioner store Hær; Papa’en fandt det lige saa
urimeligt som jeg. Paa en lille Kystslette, ved Navn Zepko, gemte
i et tæt Krat og i en Egn, hvor Mennesker nu næsten aldrig
sætte deres Fod, laa ganske rigtigt nogle antike Ruiner, deriblandt
Resterne af en Bygning fra den bedste helleniske Tid. Byen selv
syntes dog ikke at have kunnet ligge her; dertil var Sletten for
lille. For at faa Spørgsmaalet afgjort, blev jeg nogle Dage borte
fra Nizvoro og opslog mit Kvarter en halv Mil Nord for Zepko,
hos en græsk Købmand, som undertiden opholder sig her for at
udskibe Trækul og Tømmer. Paa en lille Klippetunge, som tæt
ved hans Hus strækker sig ud i Havet, fandt jeg da endelig den
antike Bys Akropolis, hvis Ringmure endnu lader sig forfølge i
hele deres Omkreds. Ved Foden deraf mod Nord laa Byen, paa
en Kystslette, der er den største i flere Mils Omkreds, men ikke
større, end at dens egne Produkter næppe kunne føde et halvt
Hundrede Familier. Stedet hedder nu Limpsiasda og tilhører
halvt Nizvoro, halvt Varvara. Begge disse Landsbyer have her
liggende nogle Hytter, hvor nogle Familier bo om Sommeren og
Efteraaret, medens de dyrke deres Majs og Bælgfrugter, hvis Kultur
fremmes ved Overrisling med Vand fra de to Floder, som gennem-
strømmer Sletten; til Korn er Jorden for Størstedelen for mager.
Til Byens Omraade hørte desuden Siderne af de Bjærge, som
omgive Sletten og hvis Aase ligge 1—2 Mil derfra. En Del af
disse Bjærge ere nøgne Klipper, men Størstedelen bærer store
Ege-, Bøge- og Kastanjeskove. Tømmer maa den Gang ligesom
nu have været en af Stedets bedste Indtægtskilder. Dog er Ud-
byttet deraf, i det mindste i vore Dage, ikke større, end at en
enkelt Handlende foretager hele Udførslen og kun beskæftiger 20
Arbejdere. I Skovene fandt man en Del gode Græsgange. Endelig
havde man et Par smaa Sletter ved Kysten mod Syd og Sydøst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
