Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Dr. phil. K. F. Kinch: Erindringer fra Makedonien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
af Landsbyens Honoratiores; min Ledsager maatte være Tolk.
Jeg havde i Dagens Løb afskrevet flere Indskrifter, som vi havde
været saa heldige at finde. Jeg spurgte straks, om der ikke gaves
nogle i Landsbyen selv. Det fremgik af Svaret, at der fandtes,
men man skød sig ind under, at de vare indmurede i Husene, hvor,
af Hensyn til Haremet, ingen fremmed maa sætte sin Fod. Grunden
var, efter Konstantinos Mening, i Virkeligheden den, at Tyrken
med Skinsyge ser den Ære, Arkæologerne gøre af Grækernes
Forfædre, og efter min Ledsagers Raad opgav jeg dette Æmne.
Tjæneren kom atter ind og tændte denne Gang en lystig
Ild paa Arnen. Derpaa bragte han et Lam, som i Dagens Anledning
var blevet slagtet, stak et Spid paa langs gennem det og anbragte
det, da Ilden var brændt ud, til Gløder, paa to Gafler tæt foran
Gløderne. Derpaa satte han sig ned ved Siden af, og, medens
vi andre vare inde i en vidtløftig Sammenligning mellem Danmark
og Tyrkiet, drejede han trolig ved Hjælp af et Haandtag Spiddet
rundt i tre Kvart Time. Derpaa satte han Sofraet frem, hvorom
vi placerede os paa Hug. Der bragtes derefter først Vand, hvormed
vi en efter en tvættede Hænderne. Værten tog dernæst Lammet,
rev det i Stykker med Hænderne og sagde sit Bujurum: Værs’god.
Gafler og Knive fandtes ikke. Brød havde Broderen imidlertid
skaaret i Stykker til os. Vin, som Koranen forbyder Tyrken at
drikke, havde Konstantinos bragt med til os begge to. Efter Kødet
blev der budt frisk Faare- eller Gedemælksost, og efter at Maaltidet
derpaa var forbi, blev der atter bragt Vand til Tvætning af Mund
og Hænder. Straks derefter trak Tyrkerne sig tilbage, og trætte faldt
vi om og sov paa nogle Tæpper, man havde bredt til os.
Den næste Morgen ved Daggry kom Tjæneren med Katfe
og sadlede vore Heste. Til Bevis paa, hvor megen Pris vor Vært
havde sat paa vort Besøg, medgav han os en til Tænderne rustet
Tjæner, som efter tyrkisk Skik og Brug til vor Beskyttelse
ledsagede os en Timestid paa Vej, ridende bestandig et halvt
Hundrede Alen foran os.
Efter dette heldige Besøg hos de to Tyrker troede jeg først
helt at maatte forandre min gamle Mening om deres Nation.
Det var vel klart, at Arbejdet vilde blive vanskeligt for mig i
tyrkiske Egne, og at jeg ikke kunde haabe paa nogen virksom Sympati
derfor. Men Fortællingen om deres Fanatisme og Fremmedhad
syntes mig at bero paa Overdrivelse. En lille Episode, som straks
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
