Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - N. Neergaard: Talleyrands Memoirer. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
større Dimensioner eller rettere pustes op. Især er det efter
Smigrerierne at Fyrsten maaler sin Storhed, og han kan aldrig
faa for meget af dem. Denne Maade at se Tingene paa bliver
ham naturlig, og han forandrer den ikke, naar Lykker skifter, saa
at hvis Sejeren fører en Mand, overfor hvem han selv ikke gælder
mere end en Hofmand, ind i hans Stater og i hans Palads, saa
kaster han sig lige saa plat til Jorden for Sejerherren som han
vil, at hans Undersaatter skal gøre det for ham selv––-Jeg har
i Erfurt ikke set en eneste Haand klappe Løvens Manke med
Værdighed”.
Dagen efter Napoleons Indtog ankom Kejser Alexander
og blev modtagen med alle tænkelige Æresbevisninger, men med
de alvorlige Forhandlinger havde det efter Napoleons Mening
ingen Hast. Han instruerede ligefrem Talleyrand til at gøre alt
for at trække Tiden ud. „Det Sprog, som alle disse Konger fører,
vil gøre Gavn”, sagde han; „de er bange for mig, og jeg vil have,
at Kejser Alexander, før vi begynder, skal være blændet af min
Magt; det gør enhver Underhandling saa meget lettere.*
Saa gik da Tiden med Frokoster og Middage, med Jagter,
Revyer og Skuespil. Især de sidste udfyldte en stor Plads i Pro-
grammet. Saa godt som hver Aften spillede Talma og de andre
Elitekunstnere for deres „Parterre af Konger*. De første Rækker
var optagne af selve de kronede Hoveder, derefter kom Prinserne
af de regerende Familier, og bagved dem fyldtes Række paa
Række af Ministre og mediatiserede Fyrster. Stykkerne var valgte
under stadigt Hensyn til hvad „disse Tyskere* kunde have godt
af at høre, og Skuespillerne var instruerede til at understrege de
Repliker, der særlig kunde anvendes paa Napoleon. Kejserens
Tanke var, siger Talleyrand, „at rykke alle disse gamle tyske
Slægter, i hvis Midte han befandt sig, bort fra deres egen Jord
og i Fantasien at hensætte dem til andre Egne, hvor de saa
Mænd drage sig forbi, som skyldte sig selv deres Storhed, hvis
Bedrifter vare æventyrlige, som var Stamfædre til nye Slægter og
hidledte deres Herkomst fra Guderne.*
Det fyrstelige Publikum var taknemmeligt og forstaaende.
Ingen Allusion gled uænset forbi, alle lønnedes de med bifaldende
Mumlen, taarefyldte Øjne eller demonstrative Klapsalver. Især
var Fremstillingen af Voltaires Mahomet rig paa Udbytte af denne
Art. Ved en Replik som denne:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
