Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - Dr. phil. V. Pingel: Tabt og genfunden græsk Literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men dog ere de 18 bevarede Dramer af Euripides kun hen ved en
Fjærdedel af det Antal, som Oldtiden besad. Den græske Komedie
repræsenteres for os kun af Aristofanes med en Fjærdedel af hans
Produktion (11 Stykker af 44). Men denne geniale Digter var ingen-
lunde en enestaaende Storhed i den græske Literatur. Oldtiden
skattede flere af hans Samtidige, Kratinos f. Eks. og Eupolis, om-
trent lige saa højt som ham selv, og foruden disse den gamle
Komedies Mestre ejede Oldtiden i den nyere attiske Komedie et
Karakter- og Intrigue-Lystspil, som sikkert i ingen Henseende har
staaet tilbage for Moliére og Holberg. Men hverken af Menandros
eller hans Samtidige og Rivaler er der bevaret os andet end mindre
Brudstykker, og det er kun gennem den latinske Komedies for-
simplede og forgrovede Efterligninger, at disse store græske Komikere
har udøvet deres mægtige Indflydelse paa den nyere Tids be-
rømteste Lystspildigtere. Hvor meget større vilde denne Indflydelse
ikke have været, om Originalerne havde foreligget i deres attiske
Finhed og Glans! Foruden i Athenen blomstrede Komedien ogsaa
paa Sicilien, og en af denne Øs doriske Digtere, Sofron, har Æren
af i sine Mimer at have afgivet det kunstneriske Forbillede for
Platons beundringsværdige Dialoger. Men ogsaa denne Gren af
den græske Digtning er tabt for os, for saa vidt man ikke vil
regne Sicilianeren Theokrits beundrede Hyrdedigtning fra den
alexandrinske Tidsalder med til den.
Den ældre græske Prosa omfatter 3 Hovedafdelinger, Historie-
skrivningen, Filosofien og Veltalenheden. Af disse er Historie-
skrivningen for os repræsenteret ved de 3 fuldstændigt bevarede
store Forfattere Herodot, Thukydides og Xenofon. Men alle de
gammeldags Krønikeskrivere før Herodot ere tabte og ligesaa en
hel Hærskare af til Dels betydelige Forfattere, der havde skildret
Filips, Alexanders og de alexandrinske Rigers Historie eller som
Timaios havde valgt sig de græske Vesterlande, Italiens og Siciliens,
Begivenheder til Æmne for deres Beretninger, eller som Eforos,
Grækenlands Livius, havde fortalt den nationale Historie fra de
ældste Tider ned til deres egne Dage. Først fra den græske Friheds
Undergangs Tid have vi en Historiker og det tilmed en Forsker
af høj Rang bevaret i Polybios, hvis Verdenshistorie fra 220—146
f. Kr. foreligger, skøndt desværre i en meget fragmentarisk Skik-
kelse. Med Undtagelse af disse 4 ere alle andre historiske For-
fattere fra Grækenlands gode Tid kun kendte af senere Forfatteres
Citater og Benyttelser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
